Video: Grovvareboss klar til foder-samarbejde med Arla og Danish Crown

Stiller Arla eller Danish Crowns ejere nye krav til fodersammensætningen, så er DLG klar til både at lytte og levere.

Sådan lød budskabet fra adm. direktør DLG Kristian Hundebøll, ved fejringen af Landbrugsraadets 100-års jubilæum torsdag eftermiddag på Axelborg. Her mødtes de fire største danske andelsselskabers topfigurer i form af Danish Crowns Jais Valeur, Henning Haahr fra Danish Agro, Kristian Hundebøll fra DLG, samt Peder Tuborgh fra Arla på scenen i en større debat om fremtiden for dansk landbrug.

"Udgangspunktet er, at vi har de samme ejere. Der er meget ejerfællesskab på kryds og tværs mellem os fire her. Så vores udgangspunkt er, at vi har en forpligtelse til at se på de muligheder for at optimere på produktionsøkonomien hjemme hos den enkelte landmand", sagde han og tilføjede:

"Der skal vi stå sammen i den her værdikæde. Det har vi også talt om. Det er ikke nogen hemmelighed, at man måske kunne blive mere effektive på den del om foderløsninger og så videre".

Peder Tuborgh: Ingen Dansk AmbA på vej

Peder Tuborgh, adm. direktør i Arla, har også deltaget i de nu to møder, som de fire andels-topchefer har holdt de seneste måneder for at se på nye samarbejder.

Han påpegede i diskussionen, at han ser gode muligheder for samarbejde, især når det gælder klimacertificering af landmænd og fødevarernes vej gennem værdikæde. Men at man ikke skal forvente "en megafusion til 230 mia. kr. på vej" mellem de fire andelsselskaber.

"Jeg tror på, at man også skal have en vis form for fokusering. Pengene er også knappe, så det handler også om at finde ud af, hvor jeg vil være god", mente han.

Emneord

video

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle