Vil af med knoglebrud: Økologiske æg-producenter har fået et hak i selvforståelsen

Økologisk æg-produktion skal genopfinde sig selv med egne racer og mindre fokus på effektivitet. Det mener økologisk ægproducent Lars Bredahl efter rapport om brystbens-frakturer hos høns.

Hønsene står klar med strakte halse, som løbere i startbokse, da Lars Bredahl gør klar til at lukke dem ud.

Da gardinerne på hønsestaldens langside glider op, sprinter en fjeret, hvid tsunami ud i gråvejret og spreder sig klukkende og skrabende på det kuperede areal med træer og buskads.

Lars Bredahls 14.000 høns opfører sig naturligt med den adfærd, som høns nu har. Hvis de har ondt nogen steder, skjuler de det godt.

Men det HAR de formentlig i perioder, for langt de fleste æglæggende høns går rundt med brud på brystbenet. Det er konklusionen i en mavepuster af en forskningsrapport fra Københavns Universitet, som udkom 2. september.

Lars Bredahl, økologisk ægproducent fra Arden og formand for Økologisk Landsforenings Æg- og Fjerkræudvalg, sætter ikke spørgsmålstegn ved konklusionerne, selv om problemet er usynligt for ham selv.

"Det er sygt, helt uholdbart, det skal vi bare have lavet om".

I rapporten er 4.800 høns obduceret og undersøgt for brystfrakturer med skræmmende resultat: Mere end 85 pct. af hønsene har et eller flere brud på brystbenet - helt uanset produktionssystem. Forskerne mener, at hønsenes kroppe presses til bristepunktet af uforholdsmæssigt store æg. Der er tale om et ’gigantisk, globalt dyrevelfærdsproblem’, mener forskerne, adjunkt Ida Thøfner og professor Jens Peter Christensen.

’Gået over stregen’

Hos økologiske æg-producenter er dyrevelfærd er af de vigtigste salgsparametre. Her har rapportens konklusioner ramt hårdt og dybt i selvforståelsen.

"Vi er ekstra sårbare. Samfundskontrakten er utroligt vigtig for os", siger Lars Bredahl. Han tror, at en langsigtet løsning handler om et internationalt avlsarbejde, som kan give økologerne egne, robuste racer og forældredyr.

I dag er det de samme små og effektive ’formel 1-høns’ med lavt foderforbrug, der benyttes af både konventionelle og økologer.

"Da jeg startede, var jeg glad, hvis hønsene lagde 85 æg på 100 dage. I dag lægger de 97-98 æg. De her dyr er kun avlet med henblik på produktivitet. Sådan har det været i en årrække, og nu er det gået over stregen".

De dyr, Lars Bredahl ønsker sig, vil uvægerligt være mindre omkostningseffektive, men der er ikke noget alternativ, mener han.

"Det kan godt være, de lægger lidt færre æg, og at de spiser lidt mere. Men så må forbrugerne acceptere, at de æg koster 5-10 øre mere. Vi, der spiser æg, bærer alle sammen en del af ansvaret for det her".

Handling for hønsene

Her og nu overvejer Lars Bredahl og den samlede branche tiltag, der kan minimere problemerne med knoglebrud på kort sigt.

Det handler bl.a. om senere æglægning, som kan styres ved hjælp af lys og fodring.

Lars Bredahl har selv udsat startfoder til hønnikerne to-tre uger. Hønsene kommer nu senere i gang med æg-lægning, og der er ’væsentligt færre’ af de kompromitterede XL-æg.

Om det også har betydet færre knoglebrud, har han ingen mulighed for at vurdere.

Ny undersøgelse

Forskerne ved KU brugte høns fra 2017, som nu er udgået af avlen. Derfor skal en ny, mindre undersøgelse nu trykteste, om forskningsrapportens resultater stadig holder vand.

Lars Bredahl deltager, og aflivede for få uger siden 20 høns, som blev kørt til obduktion ved Retsmedicinsk Institut sammen med høns fra 25 andre æg-producenter.

Han er spændt på resultatet, men ikke overdrevet optimistisk:

"Jeg håber selvfølgelig, at det ser bedre ud nu, med de afstamninger, vi har i dag. Hønsene er ganske vist blevet endnu mindre. Til gengæld lægger de mindre æg".

Lars Bredahl er overbevist om, at branchen kan løse brystbens-problemet, som det før er sket med andre velfærdsproblemer som fjerpilleri. "Det handler om fokus".

Han understreger, at det hører med til billedet, at økologiske ægproducenter er under voldsomt pres pga. lave noteringer og høje foderpriser. Forskellen mellem 2017 og 2021 er for hans eget vedkommende 400.000 kr.

"De penge går fra investeringer i bl.a. velfærd".

1. november har Økologisk Landsforening og Dyrenes Beskyttelse kaldt til stormøde om ’Handling for Hønsene’.

Faktaboks

Konklusionerne:

  • 4.800 høns fordelt på 40 flokke er undersøgt for brud på brystbenet. Der blev fundet brud på næsten 4.100 af dem - dvs. ca. 85 pct. 
  • Problemet gennemsyrer alle produktionsformer, uanset om hønsene er i bure, økologiske, skrabe- eller frilandshøns.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle