Århusegnen ud af DPL Invest

Århusegnens Andel har solgt sine aktierne i DPL Invest til ØA og DLG.

Århusegnens Andel har solgt sin tredjedel af aktierne i investeringsselskabet DPL Invest til ØA og DLG.

Østsjællands Andel har hidtil været hovedaktionær med 50 procent af aktiekapitalen, medens Århusegnens Andel og DLG henholdsvis har haft 33 og 17 procent.

Efter salget ejer ØA 67 procent af aktierne i DPL Invest, og DLG ejer de resterende 33 procent. ØA vil efter købet forstærke sin ledende rolle i selskabet ifølge Chr. Junker, adm. direktør i Østsjællands Andel.

DPL Invest var oprindeligt en del af KFK, der i 2002 blev overtaget af et konsortium bestående af ØA, DLG og Århusegnens Andel.

Ideen bag DPL Invest var oprindelig at tilbyde den nødvendige viden, management og kapital i forbindelse med investeringer i svineproduktion, i tæt samarbejde med danske svineproducenter.

Udlandet

I dag er DPLs mål primært at udvikle sig uden for Danmarks grænser. Selskabet har allerede investeringer i en række selskaber i Slovakiet og Tyskland.

I de senere år har DPL Invest til gengæld reduceret antallet af danske selskaber via frasalg, så der nu drives 19 selskaber med svineproduktion i Danmark. De danske selskaber vil fortsat blive udviklet og moderniseret.

DPL Invest er efter tilpasninger i dag godt rustet til fremtiden, ifølge Chr. Junker.

Sidste år fik DPL et overskud på 11 mio. kr., og omsætningen i koncernen forventes i 2006/07 at komme op på ca. 300 mio. kr.

Koncernen, der beskæftiger 205 medarbejdere i Danmark, Tyskland og Slovakiet, har en egenkapital på ca. 145. mio. kr.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle