Nye brakregler er godt for bierne, men nødvendigt med flere incitamenter for landmændene, mener Danmarks Biavlerforening.
Danmarks Biavlerforening glæder sig over, at miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen nu giver landmænd mulighed for at forbedre biernes vilkår med blomstrende planter i brakmarker.
I en udtalelse fra foreningen hedder det, at ministerens nye ændring af brakreglerne giver mulighed for at gøre en indsats for de bestøvende insekter, som desværre mange steder i landbrugslandet lider under et mangelfuldt fødegrundlag. De nye muligheder kommer også landmanden til gode, idet bierne vil kvittere med øget bestøvning af landbrugsafgrøderne.
Ifølge foreningen er har man i de senere år dokumenteret, at der i agerlandet er perioder i løbet af sæsonen, hvor der stort set ikke er føde at finde for bierne.
Denne fødemangel er kritisk, da den svækker biernes vitalitet og gør dem mere modtagelige og sårbare over for sygdomme og pesticider. Dette vil føre til en dårligere bestøvning og vil i sidste ende risikere at reducere landbrugets indtjening, understreger Dnamarks Biavlerforening. Med det nye tiltag, som Danmarks Biavlerforening selv har været med til at udpege, får landmanden mulighed for at pløje brakmarken og tilså den med blomstrende urter og det er ikke længere nødvendigt at slå brakmarken.
Muligheder bør følges af incitamenter
Danmarks Biavlerforening finder det dog vigtigt, at mulighederne følges af incitamenter. Hverdagen som landmand er hektisk, og ikke alle landmænd har tid til at være lige idealistiske på naturens vegne. Derfor bør der fortsat spekuleres i incitamenter, så mulighederne bliver til almindelig praksis.
"Vi ved at tilstedeværelsen af bestøvende insekter kan øge udbyttet i landbruget, men regeringen bør også spekulere i hvilke incitamenter, der kan bringes i spil," siger Knud Graaskov, formand i Danmarks Biavlerforening.
Foreningen peger selv på, at for at frivillige randzoner kan indgå som miljøfokusområde, så skal det være obligatorisk, at der udsås frøblandinger af bivenlige blomstrende planter på op til 3 meter af randzonen ind mod omdriftsarealet. Dette giver god mening, da nogle planter kan reducere udvaskningen af næringsstoffer. Desuden bør der åbnes for mere fleksible regler omkring etableringen af randzoner og naturområder, således at rigide krav om maksimal bredde og procentandele lempes. Derved har landmanden mulighed for at anlægge tiltagene på en sådan måde, at markens udformning bliver optimal for arbejdet i marken.
