Dansk økologi på fremstød i Tyskland

På verdens største messe skal danske virksomheder forsvare positionen som verdens førende indenfor økologi.

Med det største antal danske virksomheder nogensinde i ryggen søsætter Danmark de næste tre dage det hidtil største økologiske fremstød på verdens største økologiske fødevaremesse, Biofach i Tyskland.

49 danske virksomheder er på den danske stand i Nürnberg med sammen med økovirksomheder fra hele verden i en lang stribe store haller proppet med alle tænkelige former for økologiske produkter.

Økologisk Landsforening står sammen med netværket Bio Aus Dänemark bag fremstødet.

Danmark er verdens førende økologination, og det vækker stor international opmærksomhed, fastslår Helene Birk, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening.

- Vi forventer mange besøg af indkøbere fra internationale dagligvarekæder. Erfaringerne er, at alle deltagerne får nye kunder, siger hun.

Direktør Niels Rømer fra Ørbæk Bryggeri og Naturfrisk på Fyn har været med mange gange.

- Det har giver rigtig meget. Vi er i dag på 16-17 eksportmarkeder fra Japan, Sydkorea, USA og til hele Europa, og mange af de kunder havde vi aldrig fået uden at deltage på messen, siger han.

Video: Store traktorer - er det her verdens største John Deere?Teknik 29. juni · 11:42

Økologien udgør 7,6 procent af det samlede salg af fødevarer i Danmark, hvilket er højere end i noget andet land i verden.

Danmarks særlige position på det globale økomarked og på verdens største økologiske messe understreges af, at den danske miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen (V), har fået æren af at holde tale ved åbningen af selve messen, som tæller over 2500 udstillere fra 77 lande.

- Med 49 danske virksomheder står Danmark stærkt, og jeg håber, det vil lykkes virksomhederne af få nye aftaler med kunder rundt i verden på messen, siger hun.

- Økologien er rigtig vigtig for Danmark, og er med til at brande Danmark som et land, der tænker meget i miljøbeskyttelse sammen med produktionen. Samtidig stiger efterspørgslen blandt forbrugerne både herhjemme og i udlandet, siger Eva Kjer Hansen.

Derfor vil hun i løbet af foråret nedsætte et økologisk erhvervsteam, der skal komme med anbefalinger til endnu mere markedsdrevet økologi.

/ritzau/

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Untitled image

Hvad hedder DLG's tyske grovvare-datterselskab?

  • Agravis

  • HaGe

  • Team AG

  • ATR

Det var rigtigt

Det var forkert