I nyt naturudspil foreslår Radikale Venstre at indrette landbrugsstøtten, så noget af den gives som økonomisk belønning for naturtiltag.
Øremærk en del af landbrugsstøtten, og fordel den til de landmænd, der yder noget for naturen.
Det er ét ud af 10 forslag i et nyt naturudspil fra Radikale Venstre. Forslaget om at indrette landbrugsstøtten, så noget af den gives som økonomisk belønning for naturtiltag, er inspireret af en engelsk model, forklarer partiets miljø- og landbrugsordfører, Ida Auken.
»Landmænd får jo deres landbrugsstøtte pr. hektar. Men i England får man kun 70 procent af pengene automatisk. De sidste 30 procent skal man gøre sig fortjent til ved at lave noget natur,« siger Ida Auken til Information.
Det engelske system baserer sig ifølge Ida Auken på point. Hvis man som landmand samler nok point sammen, så kan man få en del af de 30 procent af landbrugsstøtten, der er øremærket til formålet. Jo flere point, jo mere støtte.
»Og de point kan man til gengæld samle på rigtig mange forskellige måder – måder, der passer til ens bedrift, og som passer til ens område,« siger Ida Auken, som har oplevet, at de engelske landmænd er positive over for systemet. Derfor foreslår Radikale Venstre nu at indrette den danske landbrugsstøtte på samme måde.
L&F: Presset på økonomi
Hos Landbrug & Fødevarer er man »altid åben for dialog«, men dog bekymret for, om et tiltag som det, de radikale foreslår, vil ramme landmændene på pengepungen. Det siger Karen Hækkerup, der er direktør for Landbrug & Fødevarer, til Information.
»Jeg vil selvfølgelig rigtig gerne kigge på det, når nogen foreslår en anderledes fordeling af støtten. Men hvis man lægger midlerne om, så den direkte støtte, som landmændene kan vide sig sikre på at få, bliver mindre, så vil jeg have mange medlemmer, der ikke kan få deres økonomi til at hænge sammen.
Det kan jeg ikke bakke op om,« siger hun og uddyber, at et forslag som de radikales kræver »virkelig, virkelig grundige analyser«.
Ifølge Ida Auken kan forslaget godt ramme landmændene på pengepungen, hvis de ikke gør en naturindsats.
»Men landbrugsstøtten er noget, vi som samfund giver til landmændene. Det, at vi sætter nogle krav til de penge, er kun fair. På denne måde gør man det meget mere attraktivt for landmænd at lave natur,« siger hun.
Ifølge Ida Auken kan de engelske landmænd få point for rigtig mange forskellige slags naturtiltag. Det mener hun bidrager til, at landmændene er glade for systemet, fordi de får en frihed til at gøre det, der passer bedst til deres bedrift.
»Det er smart, at de selv kan vælge. I stedet for at man kommer og fortæller dem, hvad de skal gøre, så giver man dem et økonomisk incitament til at begynde at gøre noget ekstra for naturen,« siger hun.
Men selv om der med forslaget er en gulerod til de landmænd, der plejer naturen, vil der også være pisk til dem, der ikke kan eller vil prioritere det. Og det er bekymrende, mener Karen Hækkerup. For Landbrug & Fødevarer er det nemlig vigtigt, at landmændene har »sikkerhed for den støtte, de er stillet i udsigt«.
»Vi er i en tid, hvor pengene er små, og hvor mange landmænd går konkurs. Derfor er det endnu mere vigtigt, at der ikke bliver usikkerhed om, at nogle penge, man har regnet med, pludselig kan være fugle på taget i stedet for,« siger hun. Når det er sagt, vil hun gerne gøre mere for, at det bliver lettere for landmændene at passe og pleje naturen.
»Det er der rigtig mange af dem, der gerne vil. Så det er ikke, fordi jeg afviser at gå ind i en dialog omkring det,« siger direktøren i Landbrug & Fødevarer.
Overfør penge til landdistriksmidler
Hos Bæredygtigt Landbrug er formand Flemming Fuglede kritisk over for Radikale Venstres forslag.
»Hvis det nu var sådan, at vi fik noget oven i landbrugsstøtten, som blev brugt til meningsfuld naturgenopretning, så ville det være fint. Men ikke, hvis det bliver taget af den eksisterende check fra EU,« siger han.
Ud over forslaget om øremærkning af landbrugsstøtte til natur går forslagene i Radikale Venstres naturudspil blandt andet på bedre beskyttelse af havnaturen og kysterne, flere naturparker og omlæggelse af sårbare landbrugsjorder til natur.
Finansieringen af forslagene skal hentes ved at hæve mængden af landbrugsstøtte, der overføres til landdistriktsmidlerne, som bruges til blandt andet natur. I dag overfører Danmark fem procent af landbrugsstøtten til landdistriktsmidlerne.
Radikale Venstre foreslår, at man hæver den sats og fremover overfører 15 procent af landbrugsstøtten til midlerne – det er det maksimale, der er tilladt af EU.
Karen Hækkerup er »ikke særlig lun« på ideen om at overføre en større del af landbrugsstøtten til landdistriktsmidlerne, da hendes medlemmer »allerede i dag kæmper for at få enderne til at mødes«.
Venstre: Alle vil mere natur
Heller ikke Venstre er tilhænger af forslaget:
»Alle partier vil bedre natur. Det vil vi også i Venstre, og vi forhandler i øjeblikket med andre partier om en ny naturpakke.
Det er jo fint, at også de radikale vil foreslå naturtiltag. Problemet er bare, at forslaget er ufinansieret, og at man blot tørrer regningen af på erhvervet. Det vil skade konkurrenceevnen og koste arbejdspladser i fødevaresektoren, fødevareindustrien, transportsektoren med mere. Og det vil koste eksport for Danmark,« lyder det fra miljø- og landbrugsordfører, Erling Bonnesen i en skriftlig kommentar.
Socialdemokraternes landbrugsordfører, Simon Kollerup, skriver i en kommentar, at han »altid læser miljø- og naturudspil fra andre partier, men det rokker ikke ved Socialdemokratiets ønske om en balance, som både tilgodeser produktionen og miljøet«.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra De Konservatives ordførere på området.
