Der er forskel på, hvor tilbøjelige de enkelte realkreditselskaber er til at ændre på deres bidragssatser,
både opad og nedad.
Men faktisk lykkes det for nogle landmænd at forhandle bidragssatsen ned. Det melder Seges i en ny analyse, udgivet på Landbrugsinfo.dk.
Analysen viser, at langt hovedparten af bidragssatserne er stort set uændrede fra 2014 til 2015. To ud af tre landbrug havde en uændret bidragssats, modsat tidligere år hvor bidragssatserne steg markant.
For de fleste landmænd, der fik ændret bidragssatser, var ændringen dog negativ: De blev hævet, typisk helt op til 0,30 procentpoint mere.
"Modsat har næsten en ud af tyve fået en lavere bidragssats," skriver Seges i analysen.
Af dem, der har opnået en lavere bidragssats falder hovedparten indenfor et interval på op til 0,10 procentpoint. Kun godt to pct. har opnået en nedsættelse af bidragssatsen med mere end 0,10 procentpoint.
Seges giver i analysen tips til, hvilke landmænd der kan presse realkreditinstituttet. Landmandens forhandlingsposition og forhandlingskompetencer kan være afgørende for bidragssatsen, vurderer Seges.
Bidragssatsen er typisk større hos landbrug med svage, økonomiske resultater. Nogle gange har realkreditinstituttet lavet en fejlagtig vurdering af landbrugets økonomi, vurderer Seges. I sådan et tilfælde kan landmanden presse på for at opnå en lavere bidragssats.
Nogle gange betaler landmænd en højere bidragssats, fordi konkurrencen er sat ud af kraft. Landmanden kan ikke skifte realkreditinstitut, og derfor kan realkreditinstituttet sætte tomlen på, lyder det i analysen.
"De tidligere undersøgelser peger på, at især soliditet/gældsprocent samt evnen til at generere likviditet har indflydelse på bidragssatsen. Undersøgelserne viser dog også, at sammenhængen mellem de økonomiske variable og bidragssatsen ikke altid er til stede," skriver Seges.
"Det kan blandt andet skyldes realkreditinstituttets vurdering af låntageren, miljøforhold, makro-, branche- og driftsgrensspecifikke forhold. Det kan dog også skyldes en fejlagtig vurdering af den pågældende landmand, eller at det på grund af markedsmæssige uhensigtsmæssigheder er muligt at pålægge landmanden højere bidragssatser end ”berettiget”, idet konkurrencen mellem realkreditinstitutter delvist er sat ud af kraft, da landmænd ikke frit kan skifte finansiel samarbejdspartner."
"Hvorom alting er, hvis landmanden formår at forbedre sin økonomi, eller ligger ”skævt” i forhold til landmænd med sammenlignelige økonomiske forhold, kan begge dele være en vej til at opnå bedre vilkår hos den finansielle samarbejdspartner. Det bedste forhandlingsoplæg i denne forbindelse er en forbedret indtjening og/eller højere soliditet," skriver Seges.
Faktaboks
Den gennemsnitlige bidragssats for heltidslandbrug var i 2015 0,99 procent.
Fra 2014 til 2015 steg bidragssatsen med 0,03 procent. Det var væsentlig lavere stigning end de foregående år.
Fra 2008 til 2015 er landbrugs bidragssatser næsten fordoblet.
Cirka 80 procent af landmændene betaler mellem 0,7 og 1,3 procent i bidragssats.
Næsten halvdelen af landmændene betaler mellem 0,9 og 1,2 procent.
Godt 10 procent betaler under 0,7 procent - mens 18 procent betaler over 1,2 procent.
Planteproducenter betaler en anelse mindre end gennemsnittet, mens minkproducenter betaler en anelse mere.
