Vrede farmere sprøjtede 40.000 liter mælk efter EU-ministre

EUs landbrugsministre mødtes i går i Luxembourg, og det gik ikke stille for sig.

Vrede belgiske farmere sprøjtede i går omkring 40,000 liter mælk ud over nabobygningen til mødestedet for EU landbrugsministre, der var samlet i Luxembourg for at diskutere den omsiggribende krise i landbrugssektoren. Det skriver netavisen agriland.ie

Landmændene troppede op med blandt andet 30 traktorer og fyldte mælketanke for at at protestere mod de de lave mælkepriser.

Maarten Froger, talsmand for Holland, tweetede ovenstående foto af en af mælketankene brugt i aktionen.

Om det var protesterne, der hjalp, skal være usagt, men efter mødet stillede EUs irske landbrugskommissær Phil Hogan endnu en krisepakke til de europæiske mælkeproducenter i udsigt.

Hvor stor, og hvordan den vil blive udformet endsige finansieret, er dog endnu uklart, oplyser den danske miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, som deltog i mødet.

 

 

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle