En dejlig jul har det været her hos os. For første gang i tredive år skulle jeg ikke holde juleaften, og det var en mærkelig fornemmelse. Min farbror, som er 91, ville ikke så langt hjemmefra som over til os, men han mente godt, han kunne holde ud at komme ud til mine forældre. Vi andre undrer os lidt, for han kunne hurtigt komme hjem også herovrefra. 20 km eller fire, det går vi ikke op i, når vi nu har bil, men sådan er det for ham, og det respekterede vi naturligvis. Så vi tog alle sammen til Haxholm og holdt juleaften. Min mor ville ikke have hjælp til noget - nej, vi skulle bare komme og vælte til bords.
Jeg må indrømme, jeg var underligt rastløs juleaftensdag, hvor jeg normalt plejer at have ganske travlt - eller i hvert fald at have tankerne på maden og på, hvad jeg skulle huske. Jeg satte mig og læste højt for seksårige Toke, som godt kunne mærke spændingen og derfor syntes, at tiden var umådelig lang.
I mellemjulen har der været afslapning og hygge. Vi har spillet Trivial Pursuit, og vi har snakket, læst og set nogle film. Min taske, som jeg har med på arbejde, har stået uåbnet, og jeg synes, jeg har glemt alt, hvad der skete inden jul. Det betyder vel, at jeg har koblet af. Der var travlt op til juleferien, og jeg kender mange rundt omkring, der er blevet langtidssygemeldt med stress. Det er faktisk frygtelig farligt at have stress, og man kan have svært ved at komme ud af den tilstand igen. I hvert fald skal man have hjælp. Jeg hørte for nylig, at stress kan gå over i depression, som igen kan gå over i demens. Det er da tankevækkende og et tydeligt vink om, at man altså skal passe på sig selv og hinanden.
Selv om jeg ikke er stresset, så har jeg travlt, og det er først, når jeg har nogle fridage, at jeg indser, at der er ting, jeg går glip af i dagligdagens hastige tempo. En eftermiddag har jeg for eksempel siddet og flydt ud i sofahjørnet og snakket med en dejlig veninde - uden tanke på, hvad jeg nu burde gøre. Uden nogen deadline! Jeg har været helt til stede i snakken, og jeg er blevet beriget af det.
Man skal huske sådan noget - at være og nyde sammen med sine venner og familie. Arbejdet er spændende ja, men netværket, vennekredsen, familien skal kunne holde til det. De skal dyrkes og styrkes, så de også er der den dag, man slutter på arbejdet. Man bør nok indse, at der ikke er andet at gøre end at skrive vennekomsammen ind i sin kalender - prioritere og overholde det!
Man har haft hjerneår, H.C.Andersen år osv. Måske skulle man prøve at udnævne 2007 til venne/familieår? Man kan da i hvert fald beslutte sig for at lave sådan en udnævnelse hver for sig!
Og så kan 2007 ellers godt komme an! Godt Nytår!
