Flytning af fiskeriministeriet efterlader millionregning hos skatteyderne

Det koster staten et tocifret millionbeløb at flytte fiskeriområdet væk fra Esben Lunde Larsens ministerium. Det skriver DR nyheder.

Skatteyderne kommer til at betale en flytteregning på et tocifret millionbeløb, fordi fiskeriområdet flyttes fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) til Ministeriet for Ligestilling og Nordisk samarbejde, der hører under Karen Ellemann (V).

Det afslører interne notater, som DR Nyheder har fået aktindsigt i.

Den endelige flytteregning kan ændre sig den kommende tid, men det står klart, at særligt flytning af it-systemer og indkøb af nye it-licenser på fiskerikontrolområdet kommer til at koste statskassen 27,9 millioner kroner de næste to år.

Derudover følger en årlig ekstraudgift på 7,3 millioner kroner fra 2020, som alene skyldes udgifter til it.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle