Danmarks Naturfredningsforening retter ny kritik mod regeringen for mørklagte forhandlinger med EU om landbrugspakken.
Danmarks Naturfredningsforening opfordrer i en pressemeddelelse regeringen til at åbne op for »en sund og bred diskussion" af, hvordan man i Danmark »ønsker at bruge landbrugslandet og i hvilken grad, produktionen må påvirke naturen" - i stedet for at mørklægge forhandlingsforløbet mellem EU og regeringen om landbrugspakken.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) har selv på et tidligt tidspunkt klaget til EU-Kommissionen over landbrugspakken, som ifølge foreningen »giver landbruget lov at gødske mere uden, at der reelt er sat konkret lovgivning i gang for at forhindre det ekstra kvælstof i at gøre skade på natur og miljø.«
»Em af fordækthed«
EU-Kommissionen har da også visse forbehold og har som bekendt sendt en såkaldt pilotskrivelse til Danmark.
Men regeringens svar på pilotskrivelsen er, som al yderligere korrespondance om landbrugspakken, mørklagt, konstaterer DN.
»Jeg har aldrig oplevet så lukket et forløb som dette og det må være på kant med Aarhuskonventionen, der netop foreskriver åbenhed i natur og miljøspørgsmål,« siger DN-præsident Ella Maria Bisschop-Larsen.
Hun mener, at regeringen ved at mørklægge det materiale, de fremlægger for EU-Kommissionen, forhindrer »civilsamfundet« i at bidrage til løsningerne.
»Det lægger en em af fordækthed ned over forløbet,« siger DN-præsidenten.
Kommunikation på USB-stik
Ella Maria Bisschop-Larsen tilføjer, at artikler i Berlingske tidligere i denne uge understreger graden af hemmelighedskræmmeri:
På et møde om landbrugspakken i maj måned indskærpede en kontorchef fra Miljø- og Fødevareministeriets departement ifølge avisen, at kommunikationen mellem departement og styrelser om regeringens svar til EU-Kommissionen skulle foregå på USB-stik. Formentlig for at undgå lækager af notater og materiale.
Spil med åbne kort
»Jeg opfordrer til, at regeringen nu spiller med åbne kort. Landbruget fylder ikke bare 62 procent af landarealet, men har også enorm betydning for natur og vandmiljø uden for markskellet,« siger DN-præsidenten.
»Desuden betaler vi alle til erhvervet via landbrugsstøtten og kan med rette forlange fælles goder for fælles penge,« siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
