Klima- computer modtager fra to målevinger

Den nye klimacomputer, CB fra Scan Airclean, kan modtage input fra to forskellige målevinger. Dermed er det muligt at lave differentieret styring af to grupper af udsugningsventilatorer og spjældenheder.

Scan Airclean anvender CB-3200 i luftrensningsprojekter, hvor myndighedernes krav kan opfyldes ved kun at rense en del af luftskiftet. Her kører luftrenseren som basisventilation, mens de almindelige ventilationsafkast kun anvendes, når ventilationsbehovet overstiger luftrenserens kapacitet.

En anden anvendelse er, hvor for eksempel 30 procent af udsugningen sker som gulvudsugning. Her er det gulvudsugningen der er basisventilation, mens ventilationsskor- stenene leverer den supplerende ventilation.

"Et ventilationsanlæg uden målevinge kan bedst sammenlignes med en bil uden speedometer. I stalden risikerer man ganske vist ikke klip i kørekortet, men man går glip af en optimal tilvækst og indtjening, ligesom det koster i øget elforbrug," siger Scan Aircleans direktør, Thorkil Dahlgreen.

I stalde med gulvudsugning gør målevingerne det samtidig muligt at registrere, hvis en af kanalerne i gulvet stopper til, tilføjer han.

Central og decentral

CB-3200 kan både anvendes i stalde med decentral og central udsugning. Men man kan også lave hybrider mellem de to ventilationsløsninger, forklarer Thorkil Dahlgreen.

Med Scan Aircleans centrale computer, CB-2600, kan man styre luftrensere der har udsugning fra to eller flere adskilte sektioner som ét centralt anlæg samtidig med, at staldens resterende ventilationsbehov varetages af almindelige ventilationsskorstene. Det giver en større udnyttelse af luftrenserens kapacitet, end hvis den kun suger fra én sektion.

CB-3200 Klimacomputer

Scan Airclean

Hal J1 - stand nr. 7108

Bedømmelse: HHH EUR

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle