Landbrugsmæglerne forventer flere gårdsalg

Landbrugsmæglerne har ansat nye medarbejdere, fordi de forventer øget aktivitet.

Landbrugsmæglerne P/S udvider medarbejderstaben, fortæller de i et nyhedsbrev.

"Baggrunden for disse nyansættelser er, at vi forventer en stigende omsætning af landbrugsejendomme, da gennemsnitsalderen blandt landmænd i dag et stykke over 60 år, og samtidig er vil et salg af en del landbrugsbedrifter være uundgåeligt på grund af en presset økonomi," skriver Landbrugsmæglerne.

Landbrugsmæglerne siger, at der vil være behov for, at der hentes kapital uden for erhvervet.

"Både danske og udenlandske investorer viser interesse for at købe landbrug i Danmark, og vi har kontakt til mange af disse investorer. En del af investorerne har foretaget investeringer i danske landbrug – vi ser dog, at der stadig er en stor interesse for at investere i dansk landbrug," skriver Landbrugsmæglerne.

Christian Schulin-Zeuthen blev ansat d. 1. august. Christian har tidligere været  ansat hos Landbrugsmæglerne, men har de seneste syv år været lærer på hhv. Asmildkloster Landbrugsskole og Vejlby Landbrugsskole.

Pr. 1. september har de ansat Søren Sass Svanholm, der kommer fra den finansielle sektor, hvor han har været i Danske Bank og Jyske Bank på Fyn.

Heidi Bach Madsen er ansat som ny advokatsekretær, og  Tina Jensen er ansat i en midlertidig stilling.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle