Midt i forårsarbejdet: Fik stjålet to traktorer

Landmand bliver sat tilbage i markarbejdet.

Natten til onsdag fik Henrik Petersen fra Snertinge på Vestsjælland stjålet sine to New Holland-traktorer. Det skriver Maskinbladet.dk.

Maskinerne, der stjålet fra et maskinhus, blev tilsyneladende kørt fra gården og ikke sat på en ladvogn.

"Jeg er dybt rystet over, at folk kan finde på sådan noget. Jeg er i gang med at overveje, hvad jeg skal gøre nu. Jeg var i forvejen bagud med at sprøjte, og det bliver ikke bedre nu, hvor jeg ikke har noget at køre i," siger Henrik Petersen til Maskinbladet.dk.

Nu vil han overvej at hyre maskinstationen til at klare arbejdet. Tyveriet er meldt til politiet - og Henrik Petersen opfordrer til, at man henvender sig, hvis man ved mere.

Den ene er en New Holland 6060 Elite fra 2011, monteret med frontlæsser. Den anden en New Holland 8160 fra 1997. Den har en Bredal-gødningsspreder monteret.

Emneord

ulykke

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle