Skal der være forskel på store og små brug ved jagt?

»Vi ønsker en bedre balance i bestanden af kronvildt, så der bliver mindst mulig skade på afgrøderne. Derfor er vi aktive i Vildtforvaltningsrådets hjortevildtgruppe, hvor der sidder både landmænd, skovejere, jægere og grønne organisationer. Kronvildt bevæger sig over flere tusinde hektar. Derfor er der et forslag om, at landbrug under 50 hektar skal lave naboaftaler eller lav, der planlægger afskydningen i området, hvis de vil skyde andet end kalve.«

Øger det ikke bestanden, hvis de mindre brug kun må skyde kalve?

»Nej. Det der kan hjælpe noget er at snakke mere sammen og planlægge afskydningen over et område. Det er mest populært at skyde hjortene, især de gamle med store gevirer. Trofæerne. Opgaven her er at få skudt flere hinder og kalve.«

I er beskyldt for, at forskelsbehandlingen krænker ejendomsretten …

»Det mener jeg ikke, den gør. Der er ikke nogen, der går ind på anden mands ejendom. Der er også forskellige jagttider fra landsdel til landsdel. Det er et forslag om en differentiering, som skal forvalte bestanden bedre.«

Kan du forstå, at små brug føler sig klemt?

»Det kan jeg sagtens, og vi har i L&F altid været en stærk beskytter af den lille mands jagt. Men vi har med en vildtart, der bevæger sig over store afstande, at gøre, og så må man se ud over eget markskel. Gør de det, er der ingen forskelsbehandling. Et lav handler bare om, at man sætter sig sammen rundt om et bord og planlægger sammen.«

Hvorfor tror du, de mindre brug er utilfredse, når de bare kan lave naboaftaler?

»Fordi der både er jægere og landmænd, der ser en god forretning i at lave trofæjagt på et meget lille areal. Der står afskydning ikke mål med den bestand, der er. Der er mange forskellige parter omkring bordet. Der er mange hensyn at tage for at få det til at gå op i en højere enhed.«

Tilgodeser I alle interesser?

»Det at tilgodese alle interesser i den her sag er sværere end at løse konflikten mellem Europa og Putin. Bølgerne går altid højt, når vi diskuterer jagt.«