Spar Nord: 2017 ser lysere ud for landbruget

Spar Nord forventer færre nedskrivninger på landbrug i 2017.

Spar Nord kom ud af 2016 med et nettoresultat på 838,2 mio. kr. mod 896,8 mio. kr. Banken, der har rødder i det nordjyske, har den tidligere Danish Crown-boss Kjeld Johannesen som bestyrelsesformand.

"Set i lyset af den hårde konkurrence på markedet og ikke mindst set i lyset af den beskedne samfundsøkonomiske vækst og det lave renteniveau betragter vi det opnåede resultat som meget tilfredsstillende," siger Spar Nords administrerende direktør, Lasse Nyby, i regnskabet.

Færre nedskrivninger på landbrug

Bankens nedskrivninger på udlån blev på 55 mio. kr., hvilket er på niveau med det foregående kvartal og 21 mio. kr. lavere end i 4. kvartal sidste år. Den positive udvikling afspejler primært en forbedring i landbrugets situation.

"For så vidt angår nedskrivninger på udlån forventes tendensen fra 2. halvår af 2016 at fortsætte. Forbedrede afregningspriser på både mælk og svinekød vil bidrage til, at bankens nedskrivninger på landbrugsudlån – og dermed de samlede nedskrivninger – vil være faldende," skriver banken i deres årsrapport.

Landbrugets andel af bruttoudlån og garantier fordelt på sektorer og brancher i procent faldet fra 7,2 procent til 6,3 procent. Det kan skyldes flere faktorer - herunder færre landbrug, færre nye landbrugskunder og at landmændene har nedbragt deres gæld.

Forventer bedre priser

Spar Nord har en forventning om at afregningspriserne i 2017 for mælk bliver lidt bedre end gennemsnittet for 2016, og de forventer afregningspriserne for svinekød i 2017 vil blive på niveau med 2016, skriver de i regnskabet.

Landbruget har de seneste år haft meget vanskelige vilkår, og det har været nødvendigt for banken at foretage store nedskrivninger. Banken vurderer at landbruget fortsat vil stå overfor betydelige problemer ultimo 2016 med afvikling af gæld. Men de pt. højere afregningspriser vil dog lette på erhvervets likviditetsudfordringer.

Fortsat behov for afvikling

"På trods af den pæne stigning i afregningspriserne, er der landbrugsbedrifter, som er så udfordret på enten lav effektivitet eller høj gæld, at der fortsat er behov for afvikling af en del bedrifter," skriver banken i årsrapporten, men de  vurderer at porteføljen af landbrugskunder fortsat har en tilfredsstillende spredning på produktionsgrene. Fordelingen kan ses herunder.

Mio. kr./pct.       Nedskriv-ningskontoAfskrevet          Årets nedskrivning Nedskrivningspct. af eksponering  Pct. af værdi-forringet
Kvæg425,283,8102,538,262,1
Svin247,9120,2-0,331,059,9
Planteavl49,918,36,57,348,6
Mink16,01,110,814,038,6
Leasing1,92,7-0,10,511,4
Andet14,20,01,84,468,6
I alt755,1226,1121,222,259,0

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle