Sprøjtefrie marker holdt ikke i længden på gods

»Vi mistede vores fleksibilitet og kunne ikke styre ukrudtet længere. Jeg synes, det er helt galt, det Aarhus Kommune har gang i nu.«

Sådan lyder det fra Poul Jakob Bønløkke, godsejer på Lyngbygaard ved Aarhus. Aarhus Vand arbejder ellers på at lave frivillige aftaler med mere end 1.000 landmænd om ikke at sprøjte markerne for grundvandets skyld.

Kunne ikke klare ukrudt

Poul Jakob Bønløkke advarer direkte landmænd imod, at landmænd indgår aftaler med kommunen om at opgive retten til at sprøjte markerne, for han og hans far har prøvet det tidligere. I en årrække havde de en aftale om ikke at sprøjte 45 hektar og fik en vis kompensation, men undlod sidenhen at forny aftalen.

»Vi opgav det, fordi tidsler og kvik byggede sig op, så vi ikke kunne styre det, og udbytterne faldt,« forklarer han.

Striglen var ikke længere nok til at bekæmpe ukrudtet – og især på de stive jorde. Selv halmen var så fuld af tidsler, at opriveren til halmfyret ikke kunne klare det, og halmen kunne heller ikke sælges til hestefolk længere. Desuden er det meste af kornet i fremavl, og derfor er det ekstra vigtigt at bekæmpe ukrudt, insekter og svampe.

For lille erstatning

Ifølge Tenna Juul Sørensen, Landboforeningen Kronjylland, får landmændene tilbudt 55.000 kr. en gang for alle for at droppe sprøjten.

Det mener Poul Jakob Bønløkke slet ikke står mål med ulemperne.

»Det farlige er, at det er til evig tid, man ikke må sprøjte, især på planteavlsbrug. Hvis jeg måtte rotere mellem, hvilke marker jeg sprøjter, kunne vi sænke sprøjtetrykket. Og så er man ikke lost. At opgive sprøjten til evig tid kan ikke lade sig gøre,« siger han.

Han anbefaler derfor, at kommunen finder andre frivillige løsninger end totalt stop for sprøjtemidler.

Han tvivler på, at totalt stop for sprøjtemidler på markerne hjælper på drikkevandet.

»Det er en politik, der bygger på følelser og ikke på fakta. Vi bruger kun godkendte midler, der ikke ender i grundvandet, og jeg kan ikke se, at forbrugerne får noget for pengene,« siger han.

Selv om en tredjedel af landmændene i de områder med indsatsplaner har lavet aftale om ikke at sprøjte, vurderer Poul Jakob Bønløkke, at der ikke er store produktionslandbrug imellem, og at kommunen derfor har fat i under 10 procent af arealet.

Odder-Skanderborg Landboforening, Østjysk Familielandbrug og Landboforeningen Kronjylland med flere samarbejder om problemet med sprøjteforbud og indkalder lodsejere til møde om sagen 5. marts. Desuden har landboforeningsformand Jens Gammelgaard, Odder-Skanderborg, bedt borgmesteren om et møde.

»Hvis de håndhæver, at landmænd får påbud, går vi i retten og forlanger bevis for, at det forurener,« siger han.