Styret kotrafik sparer dyre sensorer

Hvis en tilfældig målesensor til en pris af 40.000 kr. skal monteres på hver malkeplads i en 2x16-malkestald eller en karrusel med 36 pladser bliver investeringen for at automatisere frembringelse af én oplysning uhyggeligt høj.

Titan Quality Care (TQC) fra RMS er et logistiksystem, der gør det muligt at anvende disse sensorer på én ud af fem robot-malkepladser og derved sikre fremskaffelsen af de ønskede managementdata til en overkommelig pris.

Således kan man sikre regelmæssige målinger på mælk fra alle køer, selv om sensorerne kun er placeret i en enkelt boks eller nogle af boksene. Det kan være målinger for celletal, urea, drægtighed, stofskiftesygdom og ændringer af huld, oplyser RMS.

Systemet virker ved, at køerne ledes gennem en forselektion, som det er normalt ved malkning af de store robotbesætninger, hvor 100 - 250 køer går i én gruppe. Forselektionen leder ganske enkelt malkbare køer til malkerobottens opsamlingsareal og de øvrige til foderbordet.

TQC-lågen sorterer derefter køerne, så den gruppe af køer, eller den enkelte ko, der skal analyseres, malkes i den ene boks hvor den dyre sensor sidder, mens de øvrige blot malkes normalt.

På den måde sikres managementdata til den rigtige pris, påpeger RMS.

TQC-systemet kan også anvendes til at sikre, at en bestemt gruppe køer malkes i én boks og resten i de andre, hvis besætningen for eksempel døjer med en infektionssygdom, og man ønsker en malkeopdeling mellem "rene" køer og inficerede køer.

"Titan Quality Care bringer robotmalkning af store besætninger ind i den næste fase, hvor påsætning er en selvfølge, men hvor udnyttelse af alle robottens faciliteter kommer i højsædet," fremhæver firmaet.

Titan Quality Care

Robot Milking Solutions

Hal M - stand nr. 9626

Bedømmelse:

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle