Tilsynsteknikere er i arbejde igen - DC har efterslæb

Strejken hos tilsynsteknikerne er foreløbig afblæst.

Tilsynsteknikere på samtlige otte slagterier, hvor de i går strejkede, har genoptaget arbejdet igen torsdag morgen. Det melder Danish Crown til Landbrugsavisen.dk.

På grund af det kaos, den overenskomstridige arbejdsnedlæggelsen forårsagede, er slagterierne dog ikke op på fuld kapacitet. Der slagtes i dag, torsdag 4000-5000 grise færre end normalt.

Fødevarestyrelsen kunne i et vist omfang erstatte tilsynsteknikerne med dyrlæger, men ikke i et omfang til at opretholde normal produktion tirsdag og onsdag, hvor strejken pågik.

Danish Crown har nu et stort efterslæb.

"Vi har tabt en dagsproduktion. Der vil gå uger, før det er indhentet, fordi vi er inde i den del af året, hvor der er helligdage, hvilket i forvejen besværliggør produktionen," fortæller Jens Hansen, pressechef ved Danish Crown.

Om konflikten mellem Fødevarestyrelsen og deres ansatte, tilsynsteknikerne, nu ikke vil føre til nye strejker, er dog uvist.

"Det håber jeg da; at det får den ende, at det er slut nu, at vi får en dialog med ledelsen om at få løst tingene," siger formand Jørgen Nielsen fra Foreningen af Tilsynsfunktionærer under Serviceforbundet.

Da Landbrugsavisen.dk fanger Jørgen Nielsen over mobilen, er han på vej til et møde, der i dag, torsdag, klokken 10 skal føre til en løsning på konflikten mellem tilsynsteknikere og arbejdsgiver. Parterne i mødet er Foreningen af Tilsynsfunktionærer, Serviceforbundet og Fødevarestyrelsen.

Faktaboks

På svineslagterierne i Ringsted, Herning og Horsens har arbejdsnedlæggelsen varet siden onsdag.

Torsdag nedlagde tilsynsteknikerne på svineslagteriet i Sæby og kreaturslagterierne i Holsted og Aalborg også arbejdet.

Aftenholdet i Ringsted mødte ind onsdag aften.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle