Svineproducent: Se mine "burgrise"

Dyrenes Beskyttelse har startet en ny kampagne mod de såkaldte "burgrise". Hos Røj Landbrug har de netop modtaget et nyt hold af sådanne grise.

Torsdag delte svineproducent Hans Christian Gæmelke, Vejen, ovenstående billeder på Facebook. Billederne er en reaktion på Dyrenes Beskyttelses kampagne "Burgrise - nej tak". Med kampagnen vil de sammen med dyreværnsorganisationer i hele Europa forbedre forholdene i svineproduktionen i hele EU.

Han forsøgte med fotoet at give forbrugerne mere indsigt i grisenes leveforhold. Når han selv kalder dem "burgrise" i sit opslag, er det naturligvis med tyk ironi.

"På billederne ser man nogle fine "marcipangrise", som jeg lige har fået leveret. De har fået en fin, tør, opstrøet hule med dejlig foder og masser af plads og de perfekte temperaturforhold," siger hans Christian Gæmelke, medejer af Røj Landbrug. 

Hos Røj Landbrug har grisene mindst 0,4 kvadratmeter per 30 kg gris. De nyindkøbte grise vejer kun omkring 9 kg, så de har på nuværende tidspunkt meget mere plads. Ifølge Hans Christian Gæmelke er der ikke noget, exceptionelt over lige netop deres stalde. De ligner de fleste andre danske svinestalde.

De fleste kommentarer til opslaget har været positive, men nogle har bidt mærke i grisenes haler.

"Vi har også mødt lidt skepsis på Facebook om, at grisene stadig er halekuperede. De er også kastrerede. Der er ingen jord, de kan gå og rode i, og der er heller ikke noget halm. Så nogle vil synes, at det her er et helt forfærdeligt liv, mens der vil være andre, der synes, at det er de fineste forhold. Der er ingen tvivl om, at hvis vi sammenligner os med Asien og nogle af de andre europæiske lande, så har vi stadigvæk en høj standard her i Danmark," siger Hans Christian Gæmelke.

Noget af det, Dyrenes Beskyttelse vil til livs, er netop rutinemæssig halekupering og på sigt også kastrering af grise.

"Kastration er ubetinget et spørgsmål om afsætning af kødet. Risikoen for, at man får ornelugt og ornesmag i kødet er for stor uden kastration, og det vil ingen betale for, så det er den løsning, vi har nu. Med hensyn til halekupering, så har tests på lange haler gang på gang vist, at halebid volder større skade på dyret, end det lille indgreb i starten af dyrets liv gør," siger Hans Christian Gæmelke.

Bedre grisevilkår giver lige konkurrence

Hans Christian Gæmelke er ikke helt uenig i Dyrenes Beskyttelses mål.

"Når det kommer til den samlede dyrevelfærd i Europa, tror jeg, at Dyrenes Beskyttelse og de danske landmænd står sammen. Vi vil nemlig også gerne have højnet dyrevelfærden i resten af Europa. I Danmark er vi foran på point i mange henseender, så vi vil gerne have de andre lande op på samme standard. På den måde vil konkurencen være mere fair og lige. Der er næsten ingen landmænd, som producerer grise, køer eller høns, der vil deres dyr det ondt. Dem er der heldigvis ikke mange af," siger Hans Christian Gæmelke.

Forbrugerne får det, de betaler for

Hans Christian Gæmelke har tidligere forsøgt at lave ændringer i sin svineproduktion.

"I sidste ende er det forbrugerne selv, der vælger, hvordan der skal se ud i staldene. Hvis de vil betale for mere, kan de få mere. Jeg har selv været med til at producere antibiotikafrie grise, men det var der simpelthen ikke nok afsætning i. Jeg tror, at grunden er, at vi i Danmark i forvejen ikke bruger så meget medicin. Vi var ellers glade for at producere antibiotikafrit. det var et spændende projekt," siger Hans Christian Gæmelke.

 


 

 

Faktaboks

Dyrenes Beskyttelse ønsker konkret:

  • Forbuddet imod rutinemæssig halekupering bliver overholdt i Danmark og i resten af Europa.
  • Grisene skal have bedre plads, og loven om passende rodemateriale skal overholdes.
  • Straks indførsel af påbud om, at grise skal bedøves inden kastration.
  • Lov imod kastration gældende fra 1/1 2024

 

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu