Man bør fokusere på effekten af politik frem for at stirre sig blind på at sammenligne rammevilkår med udlandet, mener institutleder Bo Jellesmark Thorsen, IFRO.
Landbrugets evige fokus på ens rammevilkår kan give bagslag. For hvis alle rammevilkår hver især skal være mindst lige så gode som i for eksempel Holland og Tyskland, overser man den samlede effekt af den politik, Folketinget vil føre.
Det budskab kommer fra Bo Jellesmark Thorsen, institutleder på Institut for Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet, der for snart to år siden tog stafetten fra Henrik Zobbe. LandbrugsAvisen har talt med manden, der foreløbig har holdt sig ude af landbrugets skudlinje.
Hvorfor skal man ikke fokusere på rammevilkår?
»Det er ufrugtbart at sammenligne rammevilkår på tværs af lande. Det forsimpler tingene. Rammevilkår dækker over alt for mange forskellige ting, lige fra arbejdskraft til miljøregler og meget andet. Derfor er det nærmest umuligt at komme med en dækkende sammenligning lande imellem. Nogle er skrappere på et område og lempeligere på et andet«.
Hvad sker der ved at fokusere på rammevilkår?
»Der sker bl.a. det, at man har et for ensidigt fokus. Det er en forsimpling. Rammevilkårene betyder noget for dem, der ejer jorden, lige når rammevilkårene ændres. Til både den gode og dårlige side. De, der oplever ændrede rammevilkår, vil tjene mere eller mindre - afhængig af ændringen. Den næste køber vil så betale det mere eller mindre for jorden, når sektoren har tilpasset sig ændringen i rammevilkår. Vi synes, man skal se på samfundseffekten af en politik i forhold til landbruget. Eller skovbruget og fiskeriet, som vi også regner på«.
Kan du give et eksempel?
»De økonomiske Råd har regnet på privatbilisme. Bil- og benzinafgifter er rammevilkår. De har regnet ud, at det vil være gavnligt for samfundsøkonomien, hvis man sænker afgifterne, så biler og benzin bliver billigere end i dag. Det er en politikvurdering, og den gælder sådan set lige meget, hvad man gør, altså hvordan rammevilkårene er, i andre lande«.
Hvordan skal landmænd så kæmpe for erhvervet?
»Hvis de er utilfredse med en politik, kan de gå i lag med politikken. Rammevilkår er alting, og man kan ikke bare sammenligne det, man ikke kan lide. Det bliver en stedfortræderdiskussion i forhold til det, vi gerne vil nå i Danmark. De bør kigge på det politik for politik. Vi taler om at definere, afgrænse, måle og vurdere politik, og vi regner gerne på det«.
Før var IFRO næsten landbrugets vismænd, hvordan ser du jeres rolle?
»IFRO har en samfundsvidenskabelig tankegang til tingene. Vi vil meget gerne regne på landbrug og samfundseffekter og er blandt de fem bedste universiteter til det i Europa. Flere af mine forgængere var uddannet i landbrugspolitik og dermed mere synlige på den bane. Men IFRO er en fusion af mange områder, og jeg kom fra Skov og Landskab som skovøkonom, så jeg udtaler mig mere om træer og miljø. Så er der andre, der tager landbrugspolitikken«.
Faktaboks
Præget af jysk husmandsslægtBo Jellesmark Thorsen er af jysk husmandsslægt, hvilket prægede hans opvækst. Han drømte om 3 skorstene, to hunde og fire børn. Opvæksten fandt sted i det midtjyske, og faderen havde ved siden af et lærerjob lidt juletræer og biavl.
Bo fik sin første bistade som 12-årig og begyndte at føre statistik og lave scorekort for bifamilierne, der blev brugt til dronningeavl. Dermed var grundlaget til en forskerkarriere så småt lagt, selv om tanken om forst-studier og Ph.d. først kom længe efter.
I stedet for husmandssted blev det til villa i Værløse, én kone, halvanden skorsten, to børn, men ingen hund.
