Thy-landmanden Peter Eliassen skal i næste uge møde i Vestre Landsret, når hans principielle efterafgrødesag, hvor han fik underkendt størstedelen af sin landbrugsstøtte, da efterafgrøder han havde sået, ikke spirede tilstrækkeligt.
På onsdag i næste uge bliver næste kapitel skrevet i en årelang sag omkring efterafgrøder.
Det drejer sig om sagen med Thy-landmanden Peter Eliassen, som fik underkendt størstedelen af sin landbrugsstøtte, da efterafgrøder, som han havde fået sået, ikke spirede tilstrækkeligt. Det blev opdaget i en kontrol i september 2017.
Det blev her vurderet af Landbrugsstyrelsen, at i den blanding af olieræddike og honningurt, som Peter Eliassen havde sået som efterafgrøde, var honningurten ikke vokset tilstrækkeligt frem på nogle af de marker, hvor blandingen var sået.
Landmanden valgte i 2019 at stævne staten med hjælp fra Bæredygtigt Landbrug. På onsdag er der så hovedforhandling om sagen i Vestre Landsret. Fra Bæredygtigt Landbrugs chefjurist, Nikolaj Schulz bliver sagen kaldt for en af de mest absurde tvister i dansk miljø- og landbrugspolitik
- At efterafgrøderne ikke vokser frem, skyldes jo vind og vejr. Det er simpelthen 'an act of God'. Altså fuldstændig hændeligt. Det skal en landmand eller for den sags skyld andre borgere ikke lide under, siger Nikolaj Schulz i en pressemeddelelse.
Han siger, at sagen for Bæredygtigt Landbrug er principiel og vidtrækkende, fordi landmanden pålægges ansvar for disse ”Guds handlinger” – hvilket er både uacceptabelt og i strid med gældende EU-regler.
- Det er helt indlysende forkert at vurdere fremspiringen fremfor såningen, siger han.
Chefjuristen ser derfor frem til at få den omstridte sag testet ved domstolen. Fordi der – ikke mindst af hensyn til thyboens egen bedrift – bør statueres et eksempel.
Ifølge Nikolaj Schulz lyder det, at Peter Eliassens og Bæredygtigt Landbrugs stædighed i denne sag i sig selv har resulteret i en overordnet sejr til dansk landbrug.
Chefjuristen tilskriver således den kommende retssag for allerede at have påvirket Landbrugsstyrelsens praksis. Landbrugsstyrelsen har således åbnet for flere muligheder for force majeure i efterafgrøder,
Styrelsen fastslår i dag, at det nu er muligt for landmændene at påberåbe sig force majeure, hvis deres MFO-efterafgrøder eller frivillige målrettede efterafgrøder er mislykket, eller fremspiringen er væsentligt forsinket på grund af ekstraordinære vejrforhold.
Og det er netop kernen i Peter Eliassens sag, hvor det kan lægges til grund, at efterafgrøderne ikke er fremspiret eller er blevet spist af snegle på grund af vejrliget.
- Landbrugsstyrelsens lempede praksis trækker helt åbenlyst tråde til Peter Eliassen-sagen, siger Nikolaj Schulz.
Uretfærdigt
Helt tilbage i foråret 2018 talte LandbrugsAvisen med Peter Eliasen om sagen.
- Jeg synes virkelig, det er uretfærdigt, at vi får trukket støtten, når vi har gjort alt, hvad vi kunne for at leve op til reglerne”, sagde han for fem år siden, hvor det videre lød:
- Det drejer sig samlet set om godt 70.000 kr., men det er ikke længere pengene, det handler om. Det er princippet, jeg har fokus på, lød det i april 2018 fra landmanden.
/ege
