Landmand Peter Eliassen sagsøger nu med Bæredygtigt Landbrugs hjælp Landbrugsstyrelsen
Medlem af Bæredygtigt Landbrug, Peter Eliassen fra Thy, har stævnet Landbrugsstyrelsen i en sag om støttetræk.
”Det kan ikke være rigtigt, at man som landmand kan trækkes i landbrugsstøtte, fordi ens MFO-efterafgrøder ikke vokser frem på en måde, som Landbrugsstyrelsen forestiller sig. Det er helt uspiseligt, at landmanden gøres ansvarlig for det hændelige – vind og vejr er jo an act of God – og landmanden skal ikke gøres ansvarlig for guds handlinger”, lyder det fra Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug, der har hjulpet med stævningen.
Landmanden Peter Eliassen fra Thy står til at miste 70.000 kr. i støtte, som tidligere beskrevet i Landbrugsavisen.
Peter Eliassen såede MFO-efterafgrøder, en blanding af olieræddike og honningurt, den 10. august 2017 inden såfristens udløb 20. august.
Den 22. september fik han kontrol af Landbrugsstyrelsen, der underkendte de fleste MFO-efterafgrødearealer. Konsekvensen blev et træk i størrelsesordenen to tredjedele af arealet.
Det skyldes, at honningurten ikke spirede ordentligt pånær langs forskellige læhegn. Derved var det kun en enkelt af de påkrævede to afgrøder, der spirede, som de skulle.
Handler om princip
Sagen blev af Bæredygtigt Landbrug påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet. I sommeren 2019 fik Peter Eliassen brev fra klagenævnet om, at sagen måske først kan afsluttes så sent som i år 2022. Derfor har Bæredygtigt Landbrug og Peter Eliassen nu valgt at stævne Landbrugsstyrelsen med påstand om, at styrelsens afgørelse er ugyldig.
”Denne sag er uhyre vigtig, fordi vi ikke kan acceptere, at man som landmand sår de rigtige MFO-efterafgrøder indenfor fristen – og så alligevel skal frygte et betydeligt økonomisk tab. Min forventning er, at Landbrugsstyrelsen kommer til at genoptage en del sager, hvis vi får medhold i denne sag”, siger Nikolaj Schulz.
Sagen endnu mere prekær end som så, fordi det ikke er Peter Eliassen selv, som har stået for udsåningen, men derimod en maskinstation.
kun Force majeure i ekstraordinære situationer
Landbrugsstyrelsen bekræfter, at de har modtaget stævningen, men ikke kan udtale sig om den konkrete sag, fortæller Jepser Loldrup, enhedschef i Landbrugsstyrelsen.
"Vi kan ikke udtale os om konkrete sager, og derved kan vi heller ikke udtale os om stævninger. Vi kan bekræfte, at vi torsdag modtog orientering om stævningen", skriver han i et mailsvar til Landbrugsavisen.dk.
Han uddyber desuden, at force majeure kun gør sig gældende i ekstraordinære situationer, som hvis men ikke har kunnet etablere dine MFO-efterafgrøder på grund af usædvanligt vejr.
”Force majeure er et juridisk begreb, der kun finder anvendelse i ekstraordinære situationer. Det er vi forpligtet til at forholde os til, når vi behandler en anmodning om force majeure. En ansøger kan blive omfattet af force majeure, hvis ekstraordinære og uforudsigelige begivenheder gør, at en overholdelse af nogle givne regler ikke er mulig. Når en ansøger vil gøre force majeure gældende, kræver det altid en individuel sagsbehandling af henvendelsen, hvor der kigges på det givne forhold og omstændigheder”, skriver han og uddyber:
“Det er et generelt krav, at MFO-efterafgrøder består af en blanding af mindst to efterafgrødearter. Hvis efterafgrøden ved kontrollen kun består af en art, og en ansøger anmoder om at blive omfattet af force majeure-reglerne, ser vi på billeder og anden dokumentation for at se, om en manglende fremspiring skyldes ekstraordinære og uforudsigelige forhold, som kan gøre, at det kan blive omfattet af force majeure. Hvis vi ikke finder en ekstraordinær og uforudsigelig omstændighed i vores ekstra gennemgang af sagen, må vi give afslag på anmodningen om force majeure.”
”EU-reglerne stiller krav om, at efterafgrøderne leverer en vis effekt. Den effekt har vi efter aftale med EU-Kommissionen oversat til, at efterafgrøden skal have en given fremspiring og vækst hen over efteråret.”
