Året, da svinepukkelkrigen brød ud

1965 var året hvor udvidelse af svineproduktionen fik svinepukkelkrigen til at bryde ud, men også året hvor den nuværende landmands uddannelse blev iværksat.

1965 blev i forhold til sin fremragende forgænger en tilbagevenden til mere normale tilstande, både klimamæssigt og økonomisk.

Den kraftige udvidelse af svineproduktionen skabte problemer med afsætningen, og betydelige mængder flæsk måtte lægges på lager. Slagterierne lancerede et forslag om prisdifferentiering baseret på ”svinekort” så de producenter, der udvidede, måtte tage skraldet, hvis den sidste del af produktionen skulle afsættes til spotpriser.

Forslaget gav anledning til hidsige diskussioner (”svinepukkelkrigen”), og det forblev på tegnebrættet. De fleste kunne se, at det ville være meget problematisk at administrere.

1965 var også året, hvor den nuværende landmandsuddannelse blev født. Landbo- og husmandforeningerne iværksatte det planmæssige uddannelsesforløb med tre års praktik inkl. En vis teoretisk indføring plus ni mdr. landbrugsskole.

Ved afslutningen får den unge landmand det grønne bevis, som senere blev adgangsbillet til etableringsstøtte og ret til at erhverve fuldtidslandbrug.

Læs mere om 1965 og landbruget her

LandbrugAavisen fortæller her på vores hjemmeside løbende om de sidste 60 år i dansk landbrug - de år, vi har eksisteret på grund af - og for - dansk landbrug.

Læs mere om på vores jubilæums-hjemmeside www.godhistorie.dk og del meget gerne dine egne minder fra året - eller andre år - ved at indsende dem til godhistorie@landbrugsmedierne.dk eller lægge dem på det sociale medie Instagram med hashtagget #taklandmand.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle