Året, hvor bureaukrati frustrerede landmændene

1996 kunne være blevet et godt år for landmændene, hvis ikke bureaukratiet forbitrede landmændenes dagligdag.

1996 var et år, hvor mange forudsætninger var opfyldt for at gøre det til et af de gode landmandsår. Minus’et i karakterbogen var den frustrerende vækst i bureaukrati og faglige meningsløsheder, som det syntes umuligt at bekæmpe.

Efter syv års varme vintre kom endelig en kold. Året var nedbørsfattigt, men også ret køligt, så bortset fra tørkelignende nicher blev planteavlens resultater næsten på linje med de rigtigt gode i 1995.

Den økonomiske fremgang fortsatte, men desværre var den ulige fordelt. Planteavlen havde pæn, og svineproduktionen særdeles pæn, fremgang, mens kvægbrugerne, som i forvejen lå lavest, måtte affinde sig med en mindre tilbagegang. I tilgangen til landmandsuddannelsen mærkedes nu, at små årgange var på vej. Kun ca. en tredjedel af de unge, der påbegyndte uddannelsen var vokset op på landbrug – landmændenes børn havde set nok af problemer. Kun halvdelen af de unge havde forventninger om selv at komme til at eje et landbrug.

Læs mere om 1996 på vores jubilæumshjemmeside www.godhistorie.dk

LandbrugsAvisen fortæller her på vores hjemmeside løbende om de sidste 60 år i dansk landbrug - de år, vi har eksisteret på grund af - og for - dansk landbrug.

Læs mere om på vores jubilæums-hjemmeside www.godhistorie.dk og del meget gerne dine egne minder fra året - eller andre år - ved at indsende dem til godhistorie@landbrugsmedierne.dk eller lægge dem på det sociale medie Instagram med hashtagget #taklandmand.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle