Året, hvor kogalskab kom til Danmark

Det dystre 1999 gik i det nye år heldigvis over i en lysere stemning.

I 2000 blev økonomien i landbruget afgørende forbedret. Svinecyklen kørte i den rigtige retning, det samme gjaldt priserne på mange andre produkter, dog ikke på korn.

Det politiske klima var stadig anstrengt. Den 23. februar var mange landmænd formentlig ved at få eftermiddagskaffen i den gale hals ved nyheden om, at deres nye minister hed Ritt Bjerregaard. Hun var en drivende kraft bag den økologiske bølge, og hun havde ofte provokeret det konventionelle landbrug.

Den drevne politiker fornægtede sig ikke. 28. februar kom den dårlige nyhed om det første tilfælde af kogalskab i Danmark. Det tacklede hun med stor beslutsomhed. Senere sørgede hun for, at gabestokken blev afskaffet, og ved sin første optræden på landboforeningernes delegeretmøde begyndte hun sin tale med en hjertelig gensynshilsen til Andersen Andersen.

På samme møde måtte landmændene (igen – igen) tordne mod bureaukratiet og især imod regeringens finanslovforslag, hvorefter landbrugets jordskatter skulle stige med 350 mio. kr. i 2001. 

Læs mere om 2000 på vores jubilæumshjemmeside www.godhistorie.dk

LandbrugsAvisen fortæller her på vores hjemmeside løbende om de sidste 60 år i dansk landbrug - de år, vi har eksisteret på grund af - og for - dansk landbrug.

Læs mere om på vores jubilæums-hjemmeside www.godhistorie.dk og del meget gerne dine egne minder fra året - eller andre år - ved at indsende dem til godhistorie@landbrugsmedierne.dk eller lægge dem på det sociale medie Instagram med hashtagget #taklandmand.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle