Årets europæer er dansk kvinde, der arbejder mod madspild

Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad er blevet tildelt den internationale pris ”Reader's Digest European of the Year 2020”.

Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad, der siden 2008 har arbejdet mod madspild, modtager nu endnu en international pris.

For sin indsats mod madspild har hun fået den prestigefyldte internationale pris Reader's Digest European of the Year 2020 - på dansk kaldet Årets Europæer 2020.

Det er 25. gang prisen uddeles, og den tildeles europæere, som har udmærket og dedikeret sig til at arbejde med emner som bl.a. miljø, menneskerettigheder, antikorruption og kvinders rettigheder.

Blandt tidligere modtagere af Reader's Digest European of the Year prisen er den danske menneskerettighedsforkæmper og grundlægger af Internationale Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofre, Inge Kemp Genefke, opfinderen af Linux styresystemet: Linus Benedict Torvalds - samt opfinder og iværksætter Boyan Slat, som har stiftet The Ocean Cleanup organisationen, der har til formål at befri verdenshavene for plastik.

Reader's Digest udgives i 27 internationale udgaver på 11 sprog, og har et globalt oplag på 10,5 millioner magasiner.

Selina Juul fik overrakt prisen af Chefredaktøren på Reader's Digest Europæiske Bureau Alex Finer.

Prisoverrækkelsen fandt sted på Hotel Babette Guldsmeden i Indre By.

Med titlen Reader's Digest European of the Year 2020 følger en statuette og ære, en forside og et interview med Selina Juul i Reader's Digest magasiner i Europa.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle