Ægtepar fandt dødt vildsvin på terrassen

To af de fem vildsvin, der tirsdag fik konstateret afrikansk svinepest, døde i have hos ægtepar.

Der ventede lidt af en overraskelse for et tysk ægtepar, der tirsdag kom hjem og fandt et dødt vildsvin på terrassen.

Det skriver lokalmediet Moz.de, hvor man kan se et billede af vildsvinet.

Parret bor i et område med mange vildsvin, og der gik ikke længe før et levende, men sygt udseende eksemplar dukkede op.

Det så ifølge konen omtåget ud, og de ringede efter en jæger, der nedlagde vildsvinet.

tæt på det første fund

De to vildsvin er en del af de i alt fem døde dyr, der tirsdag fik konstateret afrikansk svinepest af de lokale myndigheder i delstaten Brandenburg.

De fem blev fundet få kilometer fra, hvor det første vildsvin blev fundet.

Der er indsendt materiale fra alle fem vildsvin ind til det nationale laboratorie, som endnu ikke har endeligt bekræftet, at der er tale om afrikansk svinepest.

Med de nye fund vil risikozonen, hvor der foretages ekstra forholdsregler blive udvidet.

Derudover flyver der helikoptere over området for at finde vildsvinene med varmesøgende kamera, skriver moz.de.

Emneord

ASF i Tyskland

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle