Økologer i oprør: Vi mister en milliard kr. på kvælstof-stramninger (rettet)

Omsætning for op mod halvanden milliard kroner kan være på vej til at forsvinde ud af økologi-sektoren, når den tilladte mængde gødning fra konventionelle husdyr sænkes fra de nuværende 107 kg N pr. ha til 43 kg fra høsten 2022.

Det viser tal fra et netværk af 40 frustrerede økologer, der ikke mener, at de kan få økonomien i den økologiske planteavl til at hænge sammen med de nye regler fra L&F.

"For mit eget vedkommende er planen at stoppe med produktion af frøgræs og vintersæd efter høsten 2022. Det er de to afgrøder, der bruger mest kvælstof i forhold til deres økonomiske potentiale. Uden et rentabelt alternativ til konventionel husdyrgødning bliver økonomien skævvreden", siger Niels Hauge Mikkelsen, der er talsmand for gruppen.

Farvel til 2.000 kr. pr. ha

I alt dyrker Niels Hauge Mikkelsen 475 ha konventionel og 118 hektar økologisk planteavl ved Middelfart på Vestfyn. Dertil kommer en del jord for Middelfart Kommune, som han ikke regner med at ville forny kontrakten på. Beslutningen er alene begrundet i økonomien - eller mangel på samme. Prisforskellen mellem cirka en femmer pr. kg N i konventionel gylle til alternativet Øgro fra Daka til 30 kr. pr. kg kvælstof er simpelt hen for stor til, at den fynske økolog kan få sorte tal på bundlinjen.

"Min nuværende produktion er båret af højværdiafgrøder som fremavl, græsfrø, karsefrø og sukkerroer, men også en del hestebønner og kløver, præcis som mange andre rene planteavlere".

"Jeg forventer, at det på min bedrift kommer til at koste mig omkring 2.000 kr. pr. ha, når jeg skal købe dyrere gødning og sortere nogle højværdiafgrøder fra og erstatte med simple afgrøder", lyder det fra Niels Hauge Mikkelsen.

Svært at få beregnet

Kritikken fra gruppen går især i retning af, at der er tale om en ren politisk beslutning, der ikke tager hensyn til de faglige forhold i økologien. Det er da også det politiske spil, som Niels Hauge Mikkelsen peger på, der er årsagen til, at man har haft mere end svært ved at få rådgivere i DLBR-systemet til at regne på de økonomiske konsekvenser af det planlagte loft på højst 43 kg kvælstof fra ikke-økologisk, uafgasset gødning, som det er formuleret i L&F Økologis sektorstrategi 2021-2023.

Derfor læner gruppen sig op af sit eget tommelfinger-regnestykke, hvor en nedgang på 2.000 kr. pr. ha vil komme til at gælde for en skønnet del af landets økologiske 300.000 hektarer. Omkring halvdelen vurderes til at være dyrket med salgsafgrøder og heraf er en tredjedel dyrket af rene planteavlere som gruppen, der selv repræsenterer 20.000 hektar. 

Skifter afgrøder ud

Tallet er et skøn og bygger på den antagelse, at en del økologer vil skifte højværdi-afgrøder med et stort kvælstofbehov ud med mindre krævende afgrøder som havre. Altså ikke nødvendigvis sådan, at økologer i hobetal vil flygte over i konventionelt landbrug. Vurderingen er, at produktionen vil flytte til marginale jorder og lavværdi-afgrøder som havre, der hurtigt kan mætte markedet for økologiske havregryn med prisfald til følge.

"Gødningstallene viser, at hvis man samlede alt økologisk gødning i Danmark, i en tank og derefter fordelte det ligeligt til alle økologiske hektarer, så er der 25 kg N/ha til rådighed. Det viser noget om det mismatch, der er mellem hvad der er tilgængeligt og behovet", mener Niels Hauge Mikkelsen.

I dag er det muligt for økologiske planteavlere at tilføre op til 107 kg N fra ikke-økologisk gødning. Men stramningen vil betyde et stort kvælstof-underskud hos de økologiske planteavlere, som ikke har nem adgang til et biogasanlæg eller til gylle fra økologiske husdyrproducenter. En stor del af de utilfredse økologer kommer da også fra øerne, hvor man skal kigge langt efter både husdyrbedrifter og biogasanlæg.

Flere er utilfredse

"Altså dybest set kan jeg som økolog heller ikke forsvare, at vi må bruge konventionel husdyrgødning, så jeg forstår sådan set godt, at man gerne vil sænke niveauet. Det hænger bare ikke økonomisk sammen", siger Morten Helsted, der med sine 185 ha som planteavler på Lolland hverken har nem adgang til økologisk husdyrgødning eller afgasset kvælstof fra biogas.

"Nu har vi talt om det her i 15 år, og så skal det gennemføres allerede til næste år. Jeg synes, vi bliver rigtig hårdt ramt, og det er ærgerligt, for der er faktisk to store biogasanlæg på vej her på øerne, men de er først klar om nogle år. Man udfaser noget uden at have noget at indfase, og det giver store problemer regionalt".

Obs. Artiklen er rettet 10. august. 15.47. 

I den oprindelige version af artiklen fik vi ganget 50.000 hektar med en nedgang i bundlinjen på 2.000 og kaldte det en samlet nedgang i omsætningen på 1 mia. kr. 

Det er naturligvis forkert. Regnestykket giver et beløb på 100 mio. kr. og det er det, som gruppen af utilfredse økologer mener, at de store økologiske planteavlere med et højt forbrug af konventionel gylle vil miste. Altså et tab på 100 mio. kr. på bundlinjen.

Milliarden, som altså ikke er resultatet af gangestykket, er det beløb, som økologigruppen mener, at den samlede økologi-sektor står til at miste. Denne beregning tager udgangspunkt i dels de nye gødningsmængder og priser, men også en vurdering af forskydningen af afgrødevalget og afledt virkning på husdyrbruget, som risikerer at få højere foderomkostninger og sværere ved at skaffe halm. 

Dette tal er et skøn fra økologigruppen. LandbrugsAvisen beklager naturligvis fejlen.