Ifølge Agrocuras beregninger - på baggrund af tal fra Danmarks Statistik - stiger jordpriserne i tredje kvartal.
Jordpriserne er steget i tredje kvartal 2015, konstaterer rådgivningsselskabet Agrocura på baggrund af tal fra Danmark Statistik.
I gennemsnit er priserne i tredje kvartal steget med 11.000 kr. til 164.000 kr. pr. hektar.
Jorden i de enkelte regioner har dog en meget forskellig værdi - eksempelvis siger Jens Schjerning, cheføkonom ved Agrocura, at Lolland måske viser tegn på boble.
Et tre kvartalers snit på jordprisen i forskelligere landsdele i Danmark - som udjævner enkelte kvartalers større prishop - viser store forskelle.
Vest og Sydsjælland (inkl. Lolland / Falster) ligger nu på 216.000 kr./ha. I bunden finder vi Vestjylland med 122.000 kr./ha.
Tallene er inkl. bygninger, men uden løsøre, og priserne er et vægtet snit over 15 hektar. Ejendomme under 15 hektar er undtaget, eftersom de ofte handles til højere priser pga. herlighedsværdi, eksempelvis i Nordsjælland.. Det er samtidigt uden tvangsauktioner og familiehandler, dvs. der kun er frie handler, der indgår. Danmarks Statistik har ikke tal for tvangsauktioner, mens Jens Schjerning vurderer ikke, det influerer på tallenes troværdighed, eftersom landbrug i dag går konkurs, i modsætning til de mange tvangsauktioner i 1980'erne. Konkurser er medregnet i tallene fra Danmarks Statistik.
Det er de generelle gode takter på ejendomsmarkedet, der hiver prisen op, vurderer Jens Schjerning.
”Hvad betyder mest? Det er ydelsen, altså renten. Renten er nul. Så kan du købe huse til meget høje priser, og det gælder også jord. Du skal lægge mærke til, at det er den animalske produktion, der har det svært lige nu. Det er på mælk og svin. Hvis du ikke havde dyrene med, så ville du have en bedre indtjening,” siger cheføkonomen.
Burde det ikke trække markedet ned, at der er mange konkurser og højt udbud af jord?
”Det er også det, der undrer mig. Nu er det kun tredje kvartal af 15. Hvis også fjerde kvartal med og måske første kvartal i 2016 viser samme tendens, så er det svært at se, at de kan falde i fremtiden.”
”Det positive er, at der en eller anden form for stabilitet. Man kan som landmand vide, at ens resterende egenkapital, man har tilbage, er rimelig stabil.”
Hvad hvis man er jordkøber, hvordan skal man så se på det?
”Han må jo nok erkende, hvis man sidder og venter på, at prisen vil falde, hvis man sidder og er passiv, så skal man passe på, man ikke kommer for sent,” slutter Jens Schjerning.
