Finanstilsynet: Banker værdisætter landbrug for højt

Banker skal nedskrive værdien med 25 procent på besætning, maskiner og beholdninger.

Finanstilsynet udsender den 15. december sit orienteringsbrev om regnskabsaflæggelse for 2014 til de danske banker.

Nogle banker har ført en for stor værdi af deres landbrug til bøgerne, melder tilsynet i deres julebrev, "Orienteringsbrev fra Finanstilsynet om regnskabsaflæggelse for 2014 for kreditinstitutter m.fl.

Nogle pengeinstitutter forudsætter, at besætning, maskiner og beholdninger (bemærk: ikke jorden) kan sælges til bogførte værdier.

"Erfaringen er, at værdierne som regel er lavere ved et salg i forbindelse med afvikling af engagementet...," skriver Finanstilsynet.

Derfor skal fratrækkes 20 procent af de bogførte værdier samt 25 procent for salgsomkostninger.

Vejledningen kan blive en selvopfyldende profeti, frygter Bæredygtigt Landbrug. 

”For når det først er dikteret, at man ikke skal forvente at betale fuld pris ved en afvikling, så er det klart at alle potentielle købere, og de banker, der finansierer disse købere, ikke kan og vil betale fuld pris. Og de, der allerede nu får reduceret deres bogførte kreditværdighed med 25 procent kommer selvsagt endnu tættere på en afviklingssituation,” lyder kritikken fra adm. direktør i Bæredygtigt Landbrug, Bjarne Nigaard.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle