26 år, selvstændig og godt på vej mod egen bedrift

Bjørn Staun Nielsen er i gang med at bevise, at han senere på livet kan drive sin egen bedrift.

Bjørn Staun Nielsen er 26 år og drømmer om at købe sin egen bedrift i fremtiden.

Denne plan har dog lange udsigter, men Bjørn Staun Nielsen vil vise at han kan drive en virksomhed, og ejer derfor i dag maskinstationen BSN Agro efter flere timers hårdt arbejde, skriver Centrovice.

Fra skolebænken til egen maskinstation

Det hele startede efter at Bjørn Staun Nielsen blev færdig på landbrugsskolen i 2009, hvor han efterfølgende fik job på Brdr. Knudsens maskinstation i Ørbæk, hvor han arbejdede i 4,5 år.

Senere fik han tilbudt en mulighed fra sin tidligere arbejdsgiver og læremester, svineproducent Ole Sørensen, som han ikke kunne nej til.

Muligheden bestod i, at han kunne overtage Ole Sørensens gyllekørsel de næste fem år og have maskinerne stående hos Ole Sørensen, der havde købt bedriften Alkeseshave ved Ørbæk. Den mulighed greb Bjørn Staun Nielsen og købte både traktor, gyllevogn og halmpresser.

Dette resulterede i, at der kom blod på tanden og Bjørn Staun både måtte en tur i banken og fik hjælp fra en økonomirådgiver fra Centrovice, så han kunne investere i maskinerne og bevise, at han kan drive en virksomhed.

Startede første virksomhed som 14-årig 

Bjørn Staun Nielsen har aldrig været bange for at kaste sig ud i noget nyt. Det resulterede også i, at han startede sin første virksomhed som 14-årig.

Virksomheden drev danmarksmesterskaberne i mobildiskotek og kasser til transport af diskotek-udstyr.

Den tidlige start i erhvervslivet skyldtes, at Bjørn Staun Nilsen aldrig har været specielt interesseret i at gå i skole og hellere ville ud og lave noget.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle