40 betjente på uanmeldt kontrol hos omstridt stutteri

Politiet er igen i aktion ved skandaleramt stutteri.

Omkring 40 betjente og Fødevarestyrelsen er torsdag til stede på det omstridte Viegård Stutteri ved Viborg.

Det oplyser Kim Steiniche fra lokalpolitiet i Viborg til TV Midtvest.

- Politiaktionen startede her til morgen, fordi vi har iværksat et uanmeldt tilsyn hos stutteriet. Det er et tilsyn, hvor vi laver opfølgning fra det seneste uanmeldte tilsyn, siger han.

Midt- og Vestjyllands Politis kommunikationsafdeling oplyser til mediet, at torsdagens besøg ikke er det første opfølgende tilsyn, efter politiet, Fødevarestyrelsen og Viborg Kommune den 23. august fandt 50 nedgravede døde heste på stutteriets ejendomme.

Viborg Kommune deltog i tilsynet sammen med Fødevarestyrelsen.

Samtidig blev omkring 390 levende heste tilset. Nogle af dem havde været udsat for uforsvarlig behandling, konkluderede myndighederne.

Uro i området

I løbet af sommeren og så sent som i september har borgere gennemført demonstrationer nær stutteriet, og der har været flere tilfælde af fysiske konflikter mellem de ansatte og demonstranter.

I slutningen af september rykkede politiet ud til stutteriet for at bortvise otte personer, hvis tilstedeværelse angiveligt stressede hestene på stutteriet.

Senere erkendte Midt- og Vestjyllands Politi dog, at borgerne var blevet bortvist efter en forkert bestemmelse.

Anmeldt mange gange

Midt- og Vestjyllands Politi foretog i august fire sigtelser mod stutteriejeren. Sigtelser som indeholder i alt 35 forhold for blandt andet overtrædelser af dyrevelfærdsloven.

Det skete på baggrund af seks kontrolbesøg på stutteriets adresser, som politiet har foretaget i år i samarbejde med Fødevarestyrelsen.

I starten af juli blev stutteriejer John Byrialsen politianmeldt for vanrøgt af sine heste på baggrund af en række fotos fra en tidligere medarbejder.

I 2013 var John Byrialsen hovedperson i en særdeles grov vanrøgtssag på hans stutteri i Polen, hvor myndighederne fjernede 64 heste.

I 2018 politianmeldte Dyrenes Beskyttelse også stutteriejeren, men politiet droppede sagen.

I 2020 blev han igen anmeldt for vanrøgt.

Økonomisk rygrad

I september 2023 skrev Finans og flere andre medier herunder Nordjyske, der også har afdækket det økonomiske morads, der fremgår af Viegaard Aps' regnskaber flere år tilbage, at det var Morten Kristoffer Larsen, der også ejer flere landbrug, der i flere år har været rygrad i stutteriet. 

Det er via Selskabet Euro Steel 1988 at Morten Kristoffer Larsen har bakket op økonomisk. Morten Kristoffer Larsen er også kendt som stålkongen, 

 

 

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle