78-årig høster rajgræs med gamle maskiner i fuld vigør

Der blev i sidste uge høstet alm. rajgræs ved Viborg, og aldrig har det været så nemt for 78-årige landmand, Gunnar Juul Kristensen at høste græsfrø

Det var nogle driftssikre maskiner, der i onsdags høstede almindeligt rajgræs – sort Arusi på Kistrup ved Viborg. 

Mejetærskeren New Holland TC 56 fra 1996 og traktoren Fiat 110-90 fra 1991 var begge købt nye i sin tid af landmand Gunnar Juul Kristensen på 78 år, der i de her dage i er i gang med at høste bedriftens 100 hektar. Det er søn Kurt Kristensen, der har taget billedet og sendt det til Skyd Høsten 2018.

"Jeg fangede lige tilfældigt nostalgi med billedet og de stabile maskiner. Det er gårdens maskiner og kører upåklageligt på trods af alderen," forklarer Kurt Kristensen. Hans far Gunnar Juul Kristensen fører mejetærskeren, mens hans bror kører i Fiat’en.

Der er blevet høstet otte hektar frøgræs og 13 hektar vinterbyg. Senere skal der høstes rug og vårbyg, og alle afgrøderne bliver solgt.

Græsfrøene sælges til DLF, og udbyttet ligger på cirka 1400 – 1500 kg pr. hektar. 

"Det har nok aldrig været så nemt at høste græsfrø som i år, og vores høstede vinterbyg har kun givet cirka halvt udbytte på grund af den manglende vand," fortæller Kurt Kristensen til landbrugsavisen.dk.

Kurt Kristensen deltager i "Skyd Høsten Bedst" med sit indsendte billede.

Du kan selv deltage i "Skyd Høsten Først" og "Skyd Høsten Bedst" her

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

FAKTABOKSFaktaboks

Skyd høsten først

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i hver af de følgende 15 afgrøder:

  • Allerede høstet: Engrapgræs, rødsvingel, vinterbyg, hvidkløver, Alm. rajgræs, spinat til frø, vinterhvede, vårbyg, rug og vinterraps
  • Mangler høst: Triticale, havre og hestebønner.

Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad 32GB Retina til værdi 2.799 kr. samt 5x1 valgfrit halvårs abonnement på Svin, Kvæg, Mark, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi 669 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 3.499 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle