Robots fordele flyttes over i malkestalden

Stald Monitor er et nyt system, der aflæser de elektroniske øremærker og kan hjælpe med at sortere, frasortere og skabe overblik over køerne.

Du kender det: Man skal finde en ko, der ikke må malkes eller som skal frasorteres til inseminering. Enten skal man gå rundt i flokken og læse numre, eller også skal man balancere på gelændere og hegn for at se numrene, når køerne skal malkes.

Det er alt sammen fortid med Tru-Test staldmonitor, der som én af de første for alvor udnytter de elektroniske øremærkers mange fordele.

En antenne aflæser øremærket - uanset hvilket, og derefter kan informationen bruges på flere måder: Malkeren kan indtaste oplysninger om koen på den trykfølsomme skærm, hvis den for eksempel halter eller har en begyndende yverbetændelse.

Eller fodermesteren kan på forhånd taste oplysninger ind om, hvordan den enkelte ko skal behandles ved malkningen - og bagefter kontrollere, om det også er gjort.

»Min påstand er, at man kan øge antallet af køer med 30 procent uden at skulle have flere malkere,« siger Ove Nørregård-Pedersen, Tru-Test.

Det øgede overblik giver mere effektivitet, men det er også med til at mindske stress i forbindelse med kontrolmalkning, hvor man er sikker på, hvilke køer der rent faktisk bliver malket.

Monitoren kan laves på flere sprog, og den kan kombineres med et sorteringsenlæg, der automatisk sender køerne ind i en separationsboks.

Med andre ord: Malkestalden får nogle af robottens fordele indbygget.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle