Aflyste fysisk auktion: Kødkvæg solgt online for 300.000 kr.

Dansk Limousine Forening har gennemført en online auktion over avlsdyr.

Der var ingen snak med sidemanden. Ingen skarpe blikke og kvikke replikker fra auktionarius. Og ingen fysisk besigtigelse af de udbudte dyr.

Pga. restriktionerne som følge af corona-situationen måtte Dansk Limousine Forening aflyse en fysisk auktion over avlsdyr og flytte den online til foreningens hjemmeside.

Og selvom meget af charmen ved auktionen gik tabt, blev dyrene handlet og det til priser, som foreningen forventede ved en fysisk auktion.

14 af 15 katalognumre blev solgt og den samlede omsætning lød på 300.000 kr.

Det dyreste salg stod avlstyren Bøgely Pompei P for. Han blev solgt for 28.500 kr.

I alt blev der omsat ni tyre, tre kvier og to køer for priser mellem 15.000 og 28.500 kr. pr. stk.

Dansk Limousine Forening registrerede 609 unikke besøgende på hjemmesiden under auktionen, og et uventet it-nedbrud blev hurtigt løst af hjemmesidens leverandør.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle