Arla donerer Ruslands-ost til socialt udsatte

Den danske mejerivirksomhed Arla har valgt at donere 15 tons ost til den humanitære organisation fødevarebanken.

Osten var oprindelig tiltænkt det russiske marked, men blev fastfrosset herhjemme som følge af det russiske importforbud.

Nu har Arla i stedet for valgt at donere den overskydende ost til socialt udsatte danskere, som kan få glæde af de danske mejeriprodukter.

"Det er lykkedes os at sælge næsten alle de varer, vi allerede havde produceret til Rusland, da importforbuddet kom " siger CSR-chef i Arla, Maja Møller, i en pressemeddelelse.

"Der er meget lidt tilbage, men vi ønsker ikke, at gode fødevarer skal gå til spilde, så vi er glade for, at fødevarebanken kan få gavn af de resterende produkter, som vi ellers ville være nødt til at kassere," fortsætter Maja Møller.

Arla har forsøgt at ompakke og erstatte den russiske emballage på så mange af varerne som muligt. Men der er alligevel kommet 15 tons ost i overskud, og det får fødevarebanken nu glæde af.

Den donation glæder naturligvis organisationen.

"Vi er meget glade for Arlas donation. For os er der tale om en meget stor donation, som kan komme flere tusinde borgere til gode. Samtidig går ostene ikke til spilde, så det er en win-win situation," siger direktør i fødevarebanken, Karen-Inger Thorsen.

Emneord

ruslandskrise

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle