Australien sænker forventning til årets hvedehøst: Venter mindste høst i 12 år

Australien kan lande den dårligste høst i 12 år, og Kina vil acceptere ansøgninger om toldfritagelse for import af amerikanske råvare- og energiprodukter.

Lav aktivitet prægede de europæiske kornmarkeder mandag efter USA og de amerikanske råvarebørser var lukkede som følge af President’s Day.

Oven på en stille og nærmest interesseløs start på sessionen korrigerede hveden lidt lavere sidst på eftermiddagen uden de store nyheder bag bevægelsen. Det skriver Jyske Markets i tirsdagens afgrødekommentar.

Faldet kan dog vise sig at være kortvarig, efter ’Australian Bureau of Agricultural & Ressource Economics & Sciences’ – bedre kendt som ABARES – efterfølgende har været ude igen og sænke udsigten for den australske hvedeproduktion. Den vurderes nu at lande laveste niveau i 12 år.

2019/20 produktionen rammer 15,17 mio. ton, nedrevideret med 4 procent fra ABARES’ sidste estimat i december på 15,85 mio. ton. Det er en generel usædvanlig tørke kombineret med regnvand, som er kommet alt for sent, som har været den væsentligste faktor bag den dårlige høst – og som især har afstedkommet lavere end forventet udbytter i store dele af New South Wales, det sydlige samt vestlige Australien.

Efter vi atter har fået gang i de amerikanske børser her i de tidlige morgentimer, har opstarten for afgrøder været præget af positiv stemning og optimisme. Hveden handler mere end 2 procent højere i forhold
til lukningen fredag – og med euroen stadig lænende op ad svageste niveauer over for dollaren siden april 2017, så er der lagt op til support til den europæiske hvede, når Matif åbner senere på formiddagen.

Trækker andre afgrøder med

Det er dog ikke kun hveden, som trækker højere her til morgen, men positive vinde spores på de fleste øvrige afgrøder.

Der har de seneste dage været spekulationer om, at Kina meget sandsynligt vil sende et
snarligt svar i relation til indfrielse af forpligtigelserne i den fase-1 handelsaftale, som blev indgået med USA tilbage i januar - trods spredningen og udviklingen i corona-virusset senest har givet anledning til debat om force majeure og udsættelser.

Det kinesiske finansministerium har dog nu sendt et meget klart signal efter det vil åbne for muligheden for, at kinesiske virksomheder kan søge om undtagelser for importtariffer på import af amerikanske varer i op til et år.

Undtagelserne vedrører i første omgang varer som majs, hvede, svin og kvæg – men også energiprodukter som råolie og flydende naturgas.

Ansøgningen om undtagelserne vil blive accepteret fra den 2. marts og som udgangspunkt bevilges inden for 3 hverdage.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle