»De mest klima-venlige landbrug er også de mest økonomiske«

Landmænd er i snit midt i halvtredserne. Hvorfor skal de interessere sig for en vision, der er opfyldt, når de er i firserne?

Fordi de forhåbentlig har mange år tilbage at drive landbrug i, og altid har været i stand til at udvikle sig. Og så har alle landmænd en sund interesse i, at bedrifterne skal være klar til næste generation.

Kan du forstå, hvis nogen er fristet til at stå over og tænke, at det bliver uden mig?

Det er ikke den holdning, jeg møder. Når jeg taler med landmændene på vores møder rundt i landet, er klima og bæredygtighed højt på dagsordenen, og de fleste er positive.

Er alle landmænd med på at gøre en klimaindsats?

Jeg kan ikke tale for alle, men det er mit klare indtryk, at langt, langt de fleste er stolte af at være blandt verdens bedste og ønsker at fastholde den position. I Danmark er vi rigtig gode til at implementere ny viden og teknologi i stalden og i marken, og landmændene investerer jo netop selv i forskning og udvikling, der skal gavne på både den grønne og den økonomiske bundlinje.

Så udspillet er landmændenes chance for at tage stikket hjem og vise, hvor dygtige de er?

Præcis. Vi har brugt ressourcer på at blive produktive og effektive og dermed også gode til at samtænke fødevareproduktionen med et klimahensyn. Så skulle da pokker, hvis ikke vi også ville høste kredit og kroner ved at være offensive.

Hvorfor er det landmændene selv, der skal stille med krav til landbrugets klimaaftryk?

Det kan ikke diskuteres, om der skal gøres noget ved klimaudfordringerne. Så kan vi lige så godt være dem, der går forrest og finder de løsninger, der efterspørges – i stedet for at få det trukket ned over hovedet.

Hvad skal man gøre, hvis man som landmand er blank og blottet for klimavenlige idéer?

Den enkelte landmand skal helt lavpraktisk se kritisk på sin bedrift, sådan som han eller hun altid gør. Kig stalden igennem og se, hvordan der kan optimeres på fodring af dyrene eller gødningshåndtering, og så kan man bevæge sig ud i marken og se, om man kan vælge nye afgrøder, dyrke mere græs, omfordele jorder eller forsøge sig med biogas. Men vi må også ærligt sige, at det her er en vision, der kun kan realiseres i et partnerskab med Danmark. Vi kender ikke alle løsninger, og derfor er forskning helt afgørende.

Og hvis man har brug for rådgivning, så findes den?

Ja da. Der er masser af tilgængelig viden hos Seges, hos rådgiverne og hos kollegaerne.

Hvad med de løsninger, vi ikke kender?

Det er netop her, at partnerskabet med Danmark kommer ind i billedet. For der er meget, vi ikke ved, og der bliver brug for ny teknologi, nye avlsmål og ny forædling. Vi ved, hvor vi skal hen, men det er en vision og ikke en færdig køreplan. Det var heller ikke sådan for 30 år siden, at man vidste, hvordan landbruget ville se ud i 2019.

Hvad vil det koste landmændene at blive klimaneutrale?

Det er lige så umuligt at svare på, som det er at forudsige samtlige løsninger. Men det bliver da kun dyrere, hvis vi skal have trukket det ned over hovedet på os i stedet for at stå ved roret og vise vejen. Det her handler ikke om, at det skal koste landmanden penge. Det handler om, at vi skal have et partnerskab, hvor vi viser omverdenen, at man kan kombinere den grønne og den økonomiske bundlinje.

Er det et ufravigeligt krav fra L&F’s side, at den danske landbrugsproduktion skal være mindst lige så stor som i dag?

Ja! Der er en stigende efterspørgsel på fødevarer og et behov for at producere mere klimaeffektivt. Vi er nogle af de bedste i Danmark, så det ville da være kontraproduktivt at flytte produktionen andre steder hen. Det her handler netop om at finde de løsninger, der viser omverdenen, at det kan lade sig gøre at brødføde en voksende befolkning og samtidig tage hensyn til klimaet og kommende generationer.

Men hvis nogen sagde, fint nok L&F, men vi skal have 10 pct. mindre produktion i Danmark?

Jeg kan ikke forestille mig, at L&F går i dialog med det udgangspunkt.

Hvordan er samarbejdet med politikerne om jeres klimaudspil. Vil der blive taget godt imod det?

De politikere, vi har talt med undervejs har taget meget vel imod det. Det er jo også et opråb til politikerne. De bliver nødt til at forstå, at visionen ikke kun kan være drevet af den gode vilje. Der skal penge på bordet, så der bliver investeret i de løsninger, der skal løse udfordringen med mere mad og et mindre klimaaftryk.