»Held at jeg har undgået ulykker«

Maskinfører Jesper V. Nielsen oplever flere farlige situationer i trafikken, når han kører maskinerne til og fra markerne under høst og såning.

»Jeg er flere gange blevet overhalet ved dobbelt optrukket. Det er ekstremt farligt. Bilisten kan ikke se, om der er modkørende. Ofte står jeg med fornemmelsen af, at det er mere held end forstand, at jeg eller den modkørende når at bremse, og det ikke endte helt galt,« siger Jesper V. Nielsen, maskinfører på Bregentved Gods.

Han mener, at der mangler forståelse på vejene. At trafikanterne forstår, at der køres, når det er nødvendigt - og at bilen altid, uanset størrelse, er den lille.

»Det er blevet værre inden for de sidste fem år. Respekten mangler, måske er det, fordi der er færre tunge køretøjer på vejene. Men de er til gengæld større. Det vil påvirke mig meget, hvis jeg bliver impliceret i en ulykke, og det kan man ikke undgå at tænke på, når der lige er fræset en bil vildt forbi en. Det er ubehageligt,« siger han.

Utålmodige og emsige

På Skamstrup Maskinstation i Varde, der har 30 mand ansat, genkender de problemet.

»Det er et problem. Især i foråret og sidst på sæsonen registrerer vi øget utålmodighed og emsighed blandt bilisterne. Folk er blevet lidt mere aggressive de senere år,« siger Andy Østergaard, kørselsleder i landbrugsafdelingen på Skamstrup Maskinstation.

»Det er vigtigt at få talt indbyrdes, hvis en chauffør har mødt en særligt vred billist eller oplevet en ubehagelig situation på vejen. Men det er også ekstremt vigtigt, at vi skaber en dialog med trafikkanterne. Det er ikke os mod dem,« understreger han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle