Det kan være positivt for erhvervets image, at jorden ikke nødvendigvis ejes af folk med nær tilknytning til erhvervet, mener sektordirektør.
Jeg er ret sikker på, at udviklingen i det forpagtede areal også vil stige i fremtiden. Det kan i nogle sammenhænge være positivt for erhvervet«, siger Troels Toft, Sektordirektør Planter, Seges.
Han tilføjer, at det i England ikke er usædvanligt, at forpagtninger kører som sharefarming eller andre konstellationer, hvor forpagtningerne kører over en lang årrække - i nogle tilfælde flere generationer.
Det skyldes, at der i England gennem mange år har været en formuende klasse, som ikke har haft interesse for at drive landbrug og derfor har overladt det til driftige landmænd i længerevarende forpagtninger.
Og udbredt i Danmark
Det kan ifølge Troels Toft også blive mere udbredt i Danmark. Både når det gælder store eksterne investorer, og i mindre skala - for eksempel hvis en landmand sælger jorden til sine børn, der ser det som en attraktiv investering, men ikke ønsker at drive jorden selv.
Sidstnævnte kendes også fra Frankrig, hvor det er forholdsvis almindeligt, at folk, der bor i byen, ejer landbrugsjord.
»I Frankrig har det den positive effekt, at der er en relativ stor gruppe af mennesker i byen, som ejer jord, og som derfor har en økonomisk interesse i, at det går landbruget godt«, siger Troels Toft.
Han ser dog også nogle udfordringer, hvis en stadigt større andel af landbruget i Danmark forpagtes i fremtiden.
Det gode samarbejde
»Både ejer og forpagter har en interesse i, at jorden er godt vedligeholdt og i god stand. Det gælder både i forhold til næringsstoffer, dræn, hegn, problemukrudt og veje. Derfor er det vigtigt, at prisen lægges i et realistisk leje, hvor begge parter har udbytte af aftalen«, siger Troels Toft.
Han ser derfor flere fordele ved, at forpagtningerne kører over en længere årrække.
