48 procent skal braklægges - hvor skal jeg gøre af grise og gylle?

Det er virkelig svært at forestille sig en fremtid, hvor næsten halvdelen af vandoplandet til Norsminde Fjord ikke må dyrkes. Det mener Ole Lyngby Pedersen, der driver I/S Faurgaard sammen med sin bror Per, og som i givet fald skal undvære 120 hektar, - jord, der producerer foder til de 800 søer, 20.000 smågrise og 4.000 slagtesvin. Han er rystet over den nye rapport fra IFRO ved Københavns Universitet, der har regnet på konsekvensen af, at Danmark har lovet EU at reducere udledningen af kvælstof markant.

»Godt nok er mark og stald afkoblet nu, men vi skal jo stadig finde en aftager for gyllen, og dem må der jo blive rift om inden for en rimelig afstand,« siger han.

Udtagning af 120 hektar vil også betyde, at han skal ud og købe langt mere foder, da han ikke kan producere så meget selv.

»Det vil være dyrere, og mon jeg får kompensation for det? Hvis jeg gør, vil det være dyrt for staten. Hvad mon finansministeren siger?« grubler han.

Ingen kan rigtig svare, for tilbuddet om fuld kompensation gælder frem til 2021. Udtagning af jord kommer for at nå målene efter 2021, og hvad der gælder derefter vides ikke.

»Jeg vælger at tro, at man ikke bare tager jorden fra os uden kompensation,« siger Ole Lyngby Pedersen.

Værre end Seges forudsagde

Allerede for et par år siden udregnede Seges, hvad vandplanerne vil koste på ejendommen. Dengang var svaret, at han skulle tage 44 procent ud af dyrkning, og at det ville koste cirka en halv mio. kr. årligt. Nu tyder IFRO-rapporten på, at det bliver endnu værre. Frem til 2021 kan man klare sig ved at etablere minivådområder, efter- og mellemafgrøder og reducere kvælstofkvoten. Men for at nå målene i 2027 skal man holde op med at dyrke 48 procent af jorden i vandoplandet, hvor I/S Faurgaard ligger.

»Det ville være bedre at gøre noget ude i fjorden. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvad banken og kreditforeningen konkluderer, når de læser IFRO-rapporten. Produktionsapparatet er ikke noget værd uden jorden. Jeg er meget bange for, at det vil sætte udviklingen i stå, så længe der er uklarhed,« siger han.

To minivådområder

Allerede i nullerne var I/S Faurgaard involveret i tiltag, der skulle forbedre vandmiljøet i Norsminde Fjord. Han har på bedriften to minivådområder. Det åbnede hans øjne for, at der mangler viden om den reelle miljøtilstand.

»Da forskerne målte på mit drænvand sagde de, at der kun var en tredjedel så meget kvælstof, som de havde forventet,« fortæller han.

Alligevel blev minivådområderne sat i værk, og i dag fungerer de efter hensigten. Om det så betyder, at Ole Lyngby Pedersen kan slippe for at udtage så mange hektar, er uvist. Der er nemlig lagt op til, at de skal komme hele vandoplandet til gode - ikke den enkelte landmand.

»Det burde vel være sådan, at minivådområderne kommer dem til gode, som afvander gennem dem,« siger han.

Hans minivådområder modtager kun drænvand fra hans marker.

Den slags overvejelser indgår dog ikke i IFRO-rapporten, som samlet ser på, hvordan man reducerer udledningen billigst muligt for hele oplandet. I rapporten arbejdes der med, at mellem 300 og 500 marker skal afvande til et minivådområde for at nå målene i 2021. Det harmonerer ikke særlig godt med, at man senere skal udtage 48 procent af oplandets marker.

»Vi vil jo ikke lave minivådområder, hvis vi skal holde op med at dyrke jorde. Det får man os altså ikke til,« siger han.

Kæmpe usikkerhed

Det generer Ole Lyngby Pedersen voldsomt, at konsekvenserne for landmændene er så alvorlige, når der er så stor usikkerhed om miljøtilstanden i Norsminde Fjord.

I firserne var udledningen af kvælstof til fjorden 360 ton. Så kom der styr på rensning af spildevand, landbruget reducerede udledningerne, og i dag er tallet 120 ton. Teoretisk set.

»Hvem siger, at 80 ton ikke er det rigtige? Måske er miljøtilstanden fin, som den er nu? Hvorfor skal det lige være 60 ton?« spørger han.

»Når man går en tur langs vandet, tænker man ikke lige – hov den er helt gal med miljøet, så vi må hellere braklægge hver anden mark i miles omkreds,« siger han.