Agrifac satser på Danmark

De hollandske selvkørende Condor-sprøjter får to nye forhandlere i hver sin ende af Danmark.

Det er et længe næret ønske hos både hollandske Agrifac og mange potentielle kunder til de avancerede selvkørende sprøjter, der nu går i opfyldelse.

Eksportchef Maarten Visscher fra Agrifac byder nu Maskinpartner A/S med afdelinger i Billund og Vejle velkommen som ny forhandler i Jylland og på Fyn, mens den østdanske forhandler på Sjælland og øerne bliver FMR. Agrifacs selvkørende sprøjter har ikke før været repræsenteret øst for Storebælt.

Umiddelbart vurderet er det to stærke nye forhandlere, Agrifac indgår samarbejde med. Maskinpartner A/S har en central placering i Jylland og godt fat i mange maskinstationer, mens FMR allerede er en del af Agrifac-familien som forhandler af de selvkørende roeoptagere Holmer Exxact.

For begge ny forhandlere passer de selvkørende sprøjter derfor godt ind i sortimentet.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle