Alsidige rotorharver fra Pöttinger

Den østrigske producent, Pöttinger, lancerer ny Lion-serie med lav vægt. De er beregnet til både mindre og mellemstore traktorer.

Lav vægt. Alsidige anvendelsesmuligheder. Og lavt brændstofforbrug. Det er blot nogle af de kvaliteter, som den østrigske producent, Pöttinger, slår på nu, hvor man har udvidet serien af rotorharver under navnet Lion 103.

 

To versioner

Nyheden kommer i to versioner, nemlig Lion 103 og Lion 103 Classic. Den sidstnævnte version har en arbejdsbredde på 2,5 meter og med otte rotorer eller en bredde på tre meter med 10 eller 12 rotorer. Lion 103 har en arbejdsbredde på tre meter og 10 eller 12 rotorer - eller fire meters bredde med 14 rotorer.

Ifølge producenten er en af de store fordele den lave vægt. Pladedelene er fremstillet i tre millimeter aluminium.

Op til 180 hk

Lion 103 Classic er til firecylindrede traktorer med op til 140 hestekræfter.

Lion 103 er i tre meters-versionen tiltænkt traktorer op til 180 hestekræfter, fire meter-versionen til traktorer op til 200 heste.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle