Af Holger Jessen, medlem af Det Husdyrgenetiske Bevaringsudvalg, Gl. Ullitsvej 60, 9640 Farsø
I et nyligt brev til fødevarem inister Rasmus Prehn bad jeg på vegne af det Husdyrgenetiske Bevaringsudvalg om flere midler til at bevare den levende kulturarv, gamle husdyrracer er – racer der samtidig vil være gode til naturpleje. I dag har vi ikke de nødvendige midler i Det Husdyrgenetiske udvalg til den nødvendige ekstra indsats.
Fødevareministeren svarede, at han sætter stor pris på det arbejde, som mange ildsjæle gør for at bevare den levende kulturarv og arbejdet for, at alle racer kommer op på 1000 stk.
Påskønnelser betaler intet
Det er jo altid rart, at ministeren påskønner det arbejde der bliver gjort, men påskønnelser kan vi altså ikke betale noget med.
I sin visdom mener fødevareministeren nu, at det må være dansk landbrug, der må til at betale for, at der kan ske nye initiativer, og vi derved kan komme videre med opgaven.
Det er ministeren, der har forpligtiget Danmark til at løse opgaven internationalt. Så må det vel være den danske stat, der betaler gildet. Men selvfølgelig er det jo også det nemmeste for fødevareministeren at skubbe ansvaret fra sig og lade andre løse opgaven. Jeg vil kalde det ansvarsforflygtigelse. Hvis dansk landbrug vil være med til at løse opgaven, skal de da være velkommen til at bidrage med økonomi til opgaven, hvilket vi selvfølgelig vil sige tak til.
Hvad ville dansk byggeri sige til at skulle betale for vedligeholdelse af bevaringsværdige bygninger, fordi det var håndværkere, der tidligere havde bygget disse bygninger? Sselvfølgelig ville de ikke sige ja til det. Og det ville heller ikke være rimeligt, at de skulle.
Så hvorfor skal dansk landbrug så betale for noget, som den danske stats har indgået en international aftale om og derfor er statens opgave?
Der er en løsning på opgaven: Fødevareministeren må til lommerne og finde penge så at vi kan komme videre, inden det er for sent. Klokken er ved at falde i slag.
