Niels Chr. Thomsen har lukket tre kostalde, sat 650 køer ud og dyrker i stedet roer til biogas.
»Jeg kan tjene det samme, som den gang det var godt at have køer, og der er kun seks måneders reelt arbejde om året.«
Niels Chr. Thomsen, Bylderup-Bov, har ikke svært ved at begrunde, hvorfor han har sat køerne ud og erstattet dem med intensiv avl af afgrøder til biogas.
Roerne udgør 250 af de 430 hektar, han driver ved Bylderup-Bov i Sønderjylland. På resten af jorden er der majs, som også afsættes til tyske biogasværker.
»Planen var egentlig at producere kvier, men det kan ikke konkurrere med produktion af afgrøder til biogas,« fastslår Niels Chr. Thomsen.
Med beslutningen om at dyrke roer er han bare én af mange sønderjyske landmænd, der neddrosler den animalske produktion til fordel for produktion af bio-afgrøder.
Derfor roer
Tre ting har betydning for roernes fremmarch: Udbyttet er mindst 50 procent højere end i majs, roerne omsættes lettere i biogasanlægget, og teknikken er især i Tyskland udviklet, så der ikke følger så megen jord med roerne, når de tages op, siger planteavlskonsulent Ole Hansen, Landbrugsrådgivning Syd.
For megen jord er gift for et biogasanlæg.
For husdyrproducenterne i Sønderjylland er det dog en dårlig nyhed. Især økologiske mælkeproducenter er hårdt pressede, fordi afkastet fra energiafgrøder er så højt, at det er svært at skaffe jord til grovfoder.
Det har fået flere økologer til at opgive økologien for at reducere kravet til jord.
Flest penge i roer
»De tyske biogasværker regner med, at 20 - 25 procent af det, de fylder i gasreaktorerne, skal være roer,« fortæller Niels Chr. Thomsen.
At han dyrker majs, skyldes blandt andet, at man ikke kan dyrke roer på den samme jord år efter år uden at risikere, at de rammes af svampesygdomme. Niels Chr. Thomsen går dog til grænsen - og ved det.
»Men jeg tror, at det varer nogle år, inden svampesygdommene er opformeret i jorden,« vurderer han.
Køerne er for en god pris solgt hovedsageligt til tyske landmænd.
Har købt roeoptager
I stedet har Niels Chr. Thomsen investeret i en brugt, selvkørende roeoptager, som kostede en halv million kroner i bytte med den gamle.
Roerenseren havde han i forvejen, og begge dele har travlt, når han i tre måneder om efteråret dagligt tager 700 - 800 ton roer op til de evigt sultne lastbiler, der kører roerne op til 100 km syd for grænsen.
Næste års høst er afsat
Niels Chr. Thomsen afsætter i år sine roer gennem en landmand, der selv leverer afgrøder til tyske biogasanlæg. Næste år har han solgt direkte.
»Efterspørgslen er så stor, at det hurtigt rygtes, at jeg har en produktion i gang, og så kommer værkerne selv og spørger, om de kan købe,« er det hans erfaring.
Prisen afgøres af roernes tørstofprocent. Jo mere tørstof, der er i et ton roer, jo højere er prisen.
»Det er nemmere at lægge budget end før. Det uforudsigelige er udbyttet. 10 ton mere eller mindre pr. hektar betyder en masse,« siger han.
