Daglig kamp at sikre nødvendig arbejdskraft

Landbrugsraadet peger på voksende problemer med at sikre tilstrækkelig arbejdskraft til dansk erhvervsliv.

Landbrugsraadet roser den mådeholdende økonomiske linje, som regeringen har lagt i sit nye udspil til finanslov.

Den er helt nødvendig, hvis styrken i dansk økonomi skal fastholdes på et tidspunkt med stigende økonomisk usikkerhed, fastslår Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke, i en kommentar.

Han peger samtidig på, at manglen på arbejdskraft er et stadig større problem for dansk erhvervsliv, ikke mindst i landbruget og fødevareindustrien.

"I fødevareerhvervet er det en daglig udfordring at sikre den fornødne arbejdskraft. Samtidig er der stor risiko for en lønglidning som forringer Danmarks konkurrencekraft over for udlandet. Det er nødvendigt, at tilgangen af arbejdskraft øges, og ikke mindst at alle grupper i samfundet får bedre muligheder og fordele ved at tage et arbejde," siger Peter Gæmelke. Han tilføjer, at dygtig og veluddannet arbejdskraft er en forudsætning for, at eksport af danske fødevarer fortsat kan bidrage til velfærden i Danmark.

Landbrugsraadet understreger, at den hårde, globale konkurrence bør afholde regeringen fra at forringe erhvervs- livets muligheder.

hac

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle