De danske forskere er enige med svenskerne i, at økologisk landbrug kan udpine jord. Men kun, hvis de fortsætter med at have problemer med at genanvendelse.
I de følgende artikler har to danske topforskere givet deres bud på svenskernes argumenter, der i skarpe vendinger kritiserer økologien. De har forholdt sig til nogle af de mest centrale argumenter, som blev bragt i LandbrugsAvisen 28. november.
Udpint jord
»I forhold til om jorden bliver udpint, så afhænger det af, hvordan den økologiske produktion bliver drevet. Hvis den bliver drevet efter normerne om at recirkulere, så er problemerne med udpint jord, der ikke. Problemet er, at så langt er den økologiske produktion ikke endnu,« siger Jørgen E. Olesen.
» Når de taler om at udpine jorden, så skal man ved økologisk produktion genanvende eller recirkulere, for at undgå det. Men det er langt fra i orden endnu. Husholdningsaffaldet skal behandles på en måde, så det kan gå tilbage i landbruget. Jeg tror, der er lang vej, hvad det angår,« siger John E. Hermansen.
Udbytter i økologisk produktion
»Det er rigtigt, at hvis produktionen af verdens fødevarer i fremtiden skal være økologisk, så skal arealet, der produceres på være større. Og med de briller, så er der mere plads til natur hos det konventionelle jordbrug. Men det afhænger i sidste led af forbrugeren: Vil man spise ligeså meget kød i fremtiden og smide ligeså meget mad ud?« Siger Jørgen E. Olesen.
»Økologerne har måske mindre udbytte end de konventionelle for eksempel på græsmarksafgrøder. Men udbytteforskellene er meget mindre andre steder i verden end i Danmark og Sverige. I Indien er der lavet undersøgelser på udbytterne, og der er næsten ingen udbytte forskelle på de to produktionsmetoder. Du kan ikke tage danske og svenske forhold, og så sætte dem op på verdensplan. Under danske og svenske forhold, så ville det kræve større arealer, at dyrke al landbrug økologisk. Det handler om produktionsmetoder. Dem, der arbejder med mindre input i udviklingslandene, de anvender agroøkologiske metoder. Her ser man ikke væsentlige forskelle i udbytterne,« siger John E. Hermansen.
Forskelle i biodiversitet
»Man kan ikke forbedre biodiversiteten og miljøet alene med økologien. Produktiviteten er ikke høj nok og udledningen af kvælstof er heller ikke mindsket tilstrækkelig.
Hvis man som forbruger gerne vil handle økologisk med det formål, at det er mere klimavenligt og er sundere, så skal man hellere købe mindre kød. Det betyder også, at det areal, der skal bruges ekstra for at kunne brødeføde verdens befolkning med økologiske fødevarer bliver mindre,« siger Jørgen E. Olesen.
»De svenske forskere har en pointe, når de taler om biodiversitet i forhold til, at der er plads til mere natur, hvis man dyrker konventionelt landbrug. Men konklusionen om, at konventionelt landbrug er bedre for biodiversiteten er nok ikke rigtig. Biodiversitet er komplekst. På en meget velgødet og velsprøjtet mark, vil der ikke være mange dyrearter tilbage. Vi måler på, hvor stor en procentdel af arterne, man reducerer ved at dyrke jorden på en bestemt måde. Tager du en naturlig skov imod en konventionel kornmark, så har du kun 20% af arterne tilbage. Imens der på en økologisk mark vil være 65% af den oprindelige mængde arter fra den naturlige skov tilbage. Selvom man skulle have det dobbelte landbrugsareal for at dyrke økologisk, så er der større chance for, at biodiveristeten, hverken bliver større eller mindre ved økologisk jordbrug.
Faktaboks
Det sagde svenskerne
- Udbytter: I økologisk produktion er udbytterne mindre, derfor tages der mindre CO2 fra atmosfæren.
- Kvælstoftab: Økologerne arbejder med organisk gødning, derfor er tabet af kvælstof større, og der bindes mindre kulstof i jorden, og mere tabes som lattergas og andre klimagasser.
- Udpint: Økologisk produktion udpiner jorden, fordi den på sigt ikke kan holde balancen, hvis de forbyder input som f.eks. benmel og hønsegødning.
