Poldanor er overbevist om, at høj grad af dyrevelfærd kan forenes med en effektiv produktion og moderne stordrift.

Danskejede Poldanor - der er en del af Axzon Group - investerer lige nu millioner af kr. i at bygge et kæmpe staldkompleks til løse søer. Produktionen kommer til at være langt foran både de danske og europæiske krav til dyrevelfærd. Søerne komme til at gå løse hele deres liv lige bortset fra to til tre dage omkring faring.

Produktionen indrettes på den tidligere statsfarm, Ferma Bara, i den polske by Chojna. Der er 100 bygningsarbejdere netop nu ved at ombygge 20 gamle stalde til et topmoderne farmanlæg med plads til 5.000 søer, der skal gå løse fra a til z.

”Vi går hele vejen. Søerne kommer til at gå løse fra start til slut. Ikke bare i de få uger, som lovgivningen kræver, men i hele deres levetid bortset fra to til tre dage omkring faring,” fortæller Bjarne Vest, der er ansvarlig for svineproduktionen på alle Poldanors 30 farme i Polen.

Han understreger, at der på den nye farm med løse søer stadig vil være fuldt fokus på stordrift, effektivitet og lave omkostninger, sådan som Poldanor altid har haft det.

”Men vi tror på, at det nu er det helt rigtige tidspunkt at kombinere stordrift og lave omkostninger med høj grad af dyrevelfærd,” siger Bjarne Vest.

Havde målet været at optimere antallet af søer på farmen ud fra de gældende regler om dyrevelfærd, kunne der være blevet plads til næsten 6.500 søer. Men fordi søerne skal gå løse, er der kun plads til 5.000 søer i de staldbygninger, der er sat af til søerne.

Farmen, der i alt har 33.000 kvm stald under tag, skal også rumme opfedning af alle smågrisene til 30 kg. Målt i dyreenheder bliver farmen Poldanors hidtil største.

Ud over at søerne kræver flere kvadratmeter, belastes økonomien også af en højere smågrisedødelighed på omkring to til tre procent.

På plussiden regner Bjarne Vest med, at smågrisene vejer mellem et halvt og et helt kg mere ved fravænning efter 28 dage, fordi søerne er mere rolige, producerer mere mælk ,og smågrisene lettere kan komme til patterne. I den sidste ende kan svinene derfor sendes fem dage tidligere på slagteriet.

”Ser vi på bundlinjen, så viser vores beregninger, at kødet bliver fem eurocent eller 37,5 øre dyrere at fremstille, end hvis vi kun levede op til de nuværende regler for dyrevelfærd,” siger han.

Poldanor har endnu ikke indgået aftaler om salg og markedsføring af kødet fra de 150.000 svin, den årlige produktion kommer til at omfatte. Men forhandlingerne er i gang.

”Det eneste, jeg kan sige lige nu, er, at der bliver tale om et separat varemærke, der primært skal sælges i en eller to supermarkedskæder i Tyskland, og at vi netop nu er i gang med at forhandle afsætningen på plads,” siger Bjarne Vest.

Skulle det ske, at Poldanor ikke kan opnå en merpris på 37,5 øre pr. kg kød, er der stadig god økonomi i svineproduktionen på Ferma Bara.

”Farmen med de løse søer giver overskud under alle omstændigheder,” understreger Bjarne Vest og fortsætter:

”Men det er ingen hemmelighed, at vi kunne tjene flere penge ved bare at fortsætte som hidtil med at producere bulk-grise. Men vi tror på, at det er forsøget værd at gå foran, når det gælder dyrevelfærd.”

FAKTA

Ferma Bara

- Ligger i byen Chojna i Polen

- 10 km fra grænsen til Tyskland og 100 km fra Berlin

- 33.000 kvm stalde fra cirka 1970 (Kender du årstallet mere præcist?)

- 5.000 søer plus prod. af 30 kgs grise

- 600 hektar plus 500 hektar forpagtet

- 35-40 fuldtidsansatte

FAKTA

Opbygning af besætningen

Alle søerne kommer fra DanAvl og leveres 300 af gangen

- Marts 2014: Første søer ankom

- September 2014: Første søer farer

- December 2014: Første 30 kgs grise klar

- Marts 2015: Fuld kapacitet på 5.000 søer

- April 2015: Første grise slagtes

SMÅHISTORIER

Poldanors største farm

Med x.xxx dyreenheder er Ferma Bara Poldanors største farm i Polen. Når det gælder antallet af søer, er der dog en farm (eller er der to?), der er større, det er xxxxx (navn) med 8.000 søer og xxxxx (navn) med x.xxx søer.

3,3 hektar svinestald

De gamle staldbygninger på statsfarmen Ferma Bara omfatter ikke mindre en 33.000 kvm, der er fordelt på 20 bygninger. Staldenes samlede areal er det samme som størrelsen af fem fodboldbaner med internationale mål.

Smithfield og danskere forsøgte sig

Poldanor købte Ferma Bara af en gruppe danskere i 2011. I en tidligere periode havde også amerikanske Smithfieltd været inde over som lejer af farmen.

Danskerne ville fede danske 7 kgs grise op. Smithfield ville bygge til 12.000 søer.

Det lykkedes ikke for nogle af dem at få byggetilladelse.

Biogas speedede godkendelse op

At Poldanor fra starten planlagde at bygge et biogasanlæg til gyllen hjalp til med at få de nødvendige bygge- og miljøtilladelser i hus.

”Det var tydeligt, at de lokale myndigheder lagde vægt på, at vi ville bygge et biogasanlæg og anerkendte vores store erfaring med at drive biogasanlæg,” siger Bjarne Vest.

Biogasanlægget på Ferma Bara er Poldanors 9. i Polen, og Poldanor er Polens største producent af biogas.

5.000 søer fra Danmark

Ferma Baras 5.000 DanAvl-søer købt af Breeders of Denmark. Søerne ankommer 300 af gangen.

”Hver sending består typisk af dyr fra tre forskellige avlere. Det giver desværre en større risiko for at få sygdomme ind med dyrene, end hvis de kom fra én avler. Det er en stor svaghed ved det danske avlssystem, at det ikke kan levere 300 dyr fra den samme avler,” siger Bjarne Vest.

Når Poldanor alligevel køber danske avlsdyr, er det fordi, de ifølge Bjarne Vest er ”verdens bedste.”

Byggeriet er ’business as usual’

Omkring 100 mand er hele tiden i gang med at bygge. Selvom Ferma Bara bliver Poldanors største staldanlæg målt i dyreenheder, og der også bygges gyllelaguner og biogasanlæg, kalder Bjarne Vest byggeriet for ’business as usual’.

”Vi bygger på livet løs flere steder i Polen, og dette er bare et af vores mange projekter,” siger han.

Poldanor står selv for projektering, ansøgning, alt betonarbejde inkl. fremstilling af spaltegulve samt montering af inventar.

Lokale underentreprenører står for det grove byggearbejde og el.

Foderanlæg og ventilation leveres af Big Dutchmann, plastspalter af Ikadan, fare- og løbestier af Egebjerg og gylleanlæg af Fog Agentur.

Faresti udviklet sammen med Egebjerg (grafik som illustration)

I farestalden sættes såkaldte Welsafe-stier ind, som Poldanor har udviklet i samarbejde med Egebjerg. Stierne blev valgt efter test af tre forskellige farestier til løsgående søer i praksis.

Ifølge Niels Poulsen, der er ansvarlig for Poldanors svineproduktion, var der ikke den store produktionsmæssige forskel på de tre testede stier.

”Men de er lette og sikre at arbejde i. Personalet er især er glade for, at der er god plads mellem smågrisehulen og bokssiden, hvor bøjlen beskytter dem mod søerne,” siger Niels Poulsen.

Stien har et lavt forværk, der gør det lettere at komme ind, og alle beslag kan løsnes med foden eller én hånd. Låget over smågrisehulen er todelt, så halvdelen uden varmelampe kan svinges op

Stierne måler 2,28 x 2,4 m, i alt 5,47 kvm. Dermed er de 0,6 kvm større end en typisk faresti til løse søer og 1,2 kvm større end en faresti til fikserede søer. (Jeg er ikke sikker på, at jeg har fanget det her rigtigt?)

Fuldspaltet i farestien

Bortset fra i smågrisehulen er gulvet fuldspaltet i farestierne.

”Ferma Bara er faktisk den eneste af vores polske farme, hvor der er ikke er fast gulv i farestalden. Når vi har fravalgt det faste gulv, er det fordi søerne let kommer til at skide, der hvor de skal ligge, og det giver mere diarré og dermed også et større medicinforbrug. Det ønsker vi ikke,” siger Bjarne Vest.

Halm i løbeafdelingen

Inspirationen til løbeafdelingen er hentet i Norge.

Dybstrøelse er fravalgt til fordel for halm, som søerne kan rode i. Det giver mindre uro blandt søerne, mener Bjarne Vest.

Gylle i laguner

Inden gyllen fra de mange svin kommer i biogasanlægget, opbevares den i tre laguner, der hver kan rumme 15.000 kbm. Lagunerene er seks meter dybe.

Poldanor har i alt 32 gyllelaguner i Polen.

Tørfoder på næsten alle farme

Bortset fra på en enkelt farm fodres alle Poldanors svin med tørfoder.

”Med de store afstande, vi ofte har på farmene, er tørfoder det letteste og mest driftssikre,” siger Niels Poulsen.

Muligheden for at udnytte et vådfodringsanlæg til at fodre med biprodukter fra bryggerier eller mejerier er heller ikke en mulighed endnu, da man ikke kan være sikre på kvaliteten af biprodukterne.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle