Deltidsmænd giver erhvervet troværdighed i samfundet

LandbrugsAvisen har i de seneste uger skrevet om en undersøgelse af deltidsmænds liv, hvor 1.234 svarede på en række spørgsmål. Hvad synes du fylder mest?

Der er rigtig godt liv at være deltidslandmand. Folk har selv valgt det, og de trives med at bo midt i naturen og med arbejdet ved siden af bedriften. De kommer begge steder i samfundet, på arbejdspladsen og i lokalsamfundet på landet. Det giver landbruget troværdighed. Det, der så giver problemerne, er generationsskiftet i erhvervet, som er meget svært at få løst.

Hvad er dit råd til dem, der får svært ved at sælge?

Jeg mener, at man bør lade f.eks. 10-20 hektar ligge til deltidsbrug, når man køber naboejendommen. Så er der plads til de mindre brug. Deltidslandmænd skaber liv i landdistrikterne. De er brobyggere og en vigtig del af samfundskontakten. Mange vil gerne flytte herud, for det er billigt at bo på landet, Bondegårdsreglen giver en lavere ejendomsskat til eksempel. Nogle steder er det ikke så svært at sælge sin ejendom som andre steder i landet.

Mange bruger foreningernes rådgivning, men er den for dyr?

Ja, den kritik møder jeg. Ingen deltidslandmænd tør lave mark- og gødningsplaner selv. Der er så mange miljøregler, så vi er nødt til at gå til eksperterne. Jeg forstår godt, at det kan være en stor omkostning i forhold til en mindre omsætning, så vi har et problem her. Vi risikerer, at deltidslandmænd i stedet lejer jorden ud til naboen, og så melder de sig ud af foreningen og er ikke deltidslandmænd mere.

Mange har svaret, at der kan være lange arbejdsdage?

Ja, men fordelene er, at man bestemmer selv, hvor meget man vil arbejde. Det er en del af den frihed, vi har. Der er mange deltidslandmænd, over 70 pct., der svarer, at de er tilfredse med deres tilværelse.

Jeg hører næsten også kun tilfredshed. Det tror jeg bl.a., fordi at det ofte er et valg at slå sig ned på landet. Man har friheden, også til at stoppe, hvis det bliver nødvendigt.

Det er kun ca. halvdelen i under-søgelsen, der bakker op om L&Fs arbejde. Hvorfor tror du?

Jeg tror ikke, folk ved, hvor meget L&Fs medarbejdere gør for landbruget. Medarbejderne på Axelborg sørger for maksimal politisk indflydelse på Christiansborg. Jeg sidder i primærbestyrelsen og er blevet overrasket over den tætte dialog, der dagligt er mellem Landbrug og Fødevarer og embedsmænd og politikere på Christiansborg.

Snakker I ikke om det på deltidsmøder?

Det, som deltidsland går op i, er selvfølgelig det, de brænder mest for. Det kan være sport, skole, det lokale arbejde, kødkvæg, naturpleje, hesteavl, put-and-take eller andet fra deres hverdag. Det er en del af landbokulturen i dag, og den er vigtig at bevare. Det er så til gengæld ikke økonomi, vi snakker så meget om. Det er ikke derfor, folk flytter på landet, og det er svært at få folk engageret i politik.

Hvordan får du flere medlemmer?

Det er vigtigt, at vi har så mange medlemmer som muligt. Den nye kontingentmodel med et lavt grundkontingent på 1.000 kr. burde kunne hjælpe med dette. Deltidslandbrug er på gennemsnitligt 39 hektar. Med 13 kr. pr. hektar oven i grundkontingentet bliver det årlige kontingent på 1.507 kr. Er der husdyr på ejendommen, kommer et tillæg på 10 kr. pr. 100 kg. N fra husdyrene. For det får man LandbrugsAvisen og derudover kommer så et kontingent til den lokale forening. Det er et meget billigt beløb for at være med i en forening, som er helt afgørende for at sikre gode vilkår for landbruget.

Hvor synlige er I?

Det vigtigste er, at deltidslandmænd føler sig hørt. Jeg udgiver 4-6 gange om året deltidsbreve, netop for at få større synlighed om deltidsarbejdet. Vi har et regionsarbejde, hvor vi i mindre grupper kan drøfte ting, jeg kan tage med til primærbestyrelsen. Vi har to årlige møder i de fem regioner. Derudover er der to landsmøder om året, hvor hver forening stiller med op til 2 repræsentanter. Det er vigtigt for mig at høre, hvad der rører sig rundt i landet.